Harry blander sig i Ukraine-krigen

Henrik Rothenbücher

147 uger siden

|

25/02/2022
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nu lyder der en udtalelse fra Prins Harry og Meghan.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Verden over følger alle med i den russiske invasion i Ukraine.

På sociale medier strømmer støtten til det Ukrainske folk ind og både 'almindelige' og kendte sender tanker og støtte.

Nu reagerer også prins Harry og hertuginde Meghan på tragedien. 

"Vi står sammen med det ukrainske folk," sådan lyder det i overskriften fra den pressemeddelelse parret har udsendt på Archewells hjemmeside. 

Prins Harry og Meghan, hertugen og hertuginden af Sussex, og resten af os hos Archewell står sammen med det ukrainske folk i kølvandet på dette brud på international og humanitær lov. Vi opfordrer det globale samfund og dets ledere til at gøre det samme," lyder det fra parret. 

Sætter ord på tragedien

Her hjemme har flere kendisser også reageret på krigen i Ukraine.

"Hvor er det dog tragisk. Jeg føler så meget med det ukrainske folk. Alle mine tanker går til det prøvede land," lyder det blandt andet fra tv-vært Peter Ingemann. 

"I disse dage optager jeg programmer om Hitler og Stalin. Bl.a. hvor vanvittigt det var, at man tromlede ind over suveræne landes grænser, delte dem op efter forgodtbefindende…begik overgreb. Ja, det lyder som noget fra det forrige århundrede - det burde det i den grad også være!," lyder det også fra Ingemann, som også sender en direkte besked til Putin:

"Men kære Putin. Pas på hvad du ønsker dig. Det kan faktisk ikke lade sig gøre at underlægge sig et andet land der ikke vil - ikke på sigt. Slet ikke et land med over 40 millioner indbyggere der bestemt ikke bekender sig til din verdensorden. Hvert et hus, hver en skov, hver en ukrainer kan blive en dødsfælde for din hær."