Mette Frederiksen: Jeg har netop talt med præsidenten

Nicolai Busekist

147 uger siden

|

25/02/2022
Nyheder
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Mette Frederiksen har meldt ud, at hun netop har talt med præsidenten, som hun har givet sin fulde støtte til.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I et opslag på Facebook har statsminister Mette Frederiksen afsløret, at hun tidligere på eftermiddagen fredag har talt med den ukrainske præsident.

På det sociale medie skriver statsministeren, at hun har meddelt Volodymyr Zelenskij, at både hun og Danmark står bag Ukraine, og vil give det invaderede land sin fulde støtte.

"Jeg har netop talt med Ukraines præsident Zelenskyy og meddelt ham min og Danmarks fulde støtte," skriver Mette Frederiksen på Facebook.

Den danske statsminister skriver også, at det ukrainske folk kæmper for deres land, liv og frihed, da russiske soldater fortsætter sin invasion af landet.

Det er ikke kun det ukrainske militær, der står for at beskytte Ukraine. Det samme gør hele det ukrainske folk, hvor mange har meldt sig frivilligt til at hjælpe.

"Lige nu kæmper han og det ukrainske folk for deres land, deres liv og deres frihed," lyder det fra den danske statsminister.

Til slut slår Mette Frederiksen fast, at hun giver sin fulde opbakning og dybfølte sympati til både Volodymyr Zelenskij, men også til hele det ukrainske folk.

"Lige nu kæmper han og det ukrainske folk for deres land, deres liv og deres frihed. Min fulde opbakning og dybfølte sympati er med ham og hele det ukrainske folk," slutter hun.

Fredag eftermiddag har Ruslands præsident, Vladimir Putin, henvendt sig direkte til det ukrainske militær i en tv-transmitteret tale.

Ifølge nyhedsbureauet AFP har han opfordret Ukraines hær til at afsætte landets regering. Ligeledes sagde han, at de bør tage 'sagen i egen hånd'.

"Det lader til at det vil være lettere for os at blive enige med jer (den ukrainske hær, red.) end med dette slæng bestående af stofmisbrugere og nynazister," sagde Vladimir Putin i sin tale fredag eftermiddag.