Han ville sende sit CV: Flipper ud, da han indser, hvad han har sendt

Mathias Busekist

141 uger siden

|

08/04/2022
Udland
Foto: TikTok/@jacqupot
Foto: TikTok/@jacqupot
Han flippede fuldstændig ud efter at have indset, hvad han havde gjort.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Jacques Paul, der kommer fra Haringey i London, havde ledt efter at arbejde i 18 måneder, da han endelig faldt over muligheden for at blive ansat i en stor konsulentvirksomhed.

27-årige Jacques tog sig sin tid med at udfylde ansøgningen, fordi han virkelig ønskede at blive tilbudt stillingen. 

Men i kølvandet af at have sendt ansøgningen afsted, indså han, at han havde begået en brøler. 

"Jeg fik tilsendt en e-mail, der bekræftede, at virksomheden havde modtaget ansøgningen. Der stod, at man skulle logge ind for at holde øje med status, som jeg så gjorde," siger han, hvorefter han tilføjer:

"Jeg ville tjekke det hele igennem og sikre, at alt var i orden. Da så jeg PDF-filen med resultaterne efter at være blevet undersøgt for kønssygdomme."

Han fortæller, at han ville vedhæfte sit CV til mailen, men at han i stedet kom til at sende resultaterne fra ovennævnte undersøgelse.

Han kunne dog trøste sig med, at resultaterne var negative.

Men Jacques frygtede naturligvis, at virksomheden ikke ville tænke sig til, at filen blev sendt ved en fejl.

Det bliver understøttet af, at han fik afslag tre dage efter at have søgt.

"Jeg har brugt meget tid og mange tanker. Så husk nu at CV'et er i orden." 

"Jeg kunne ikke nå at ændre ansøgningen, og den eneste mailadresse, der fremgik af hjemmesiden, var til IT-afdelingen. Jeg havde ikke lyst til at gøre det til et større problem, end det allerede var."

Foto: TikTok/@jacqupot

Jacques var derfor efterladt til at udholde en ulidelig ventetid.

"Jeg ventede bare i håbet om, at det var et meget sødt, fornuftigt menneske, der så det og ville indse, at det var en ærlig fejl, og at de ville tage kontakt for at få de rigtige dokumenter tilsendt."

"Men det skete åbenbart ikke. Inden for 72 timer fik jeg en besked om, at de ikke ville gå videre med ansøgningen."

Han fortæller slutteligt, at han var skuffet i momentet, men at han nu er blevet en sjov historie rigere.

"Det var forfærdeligt, da det skete, men nu er det bare en sjov historie," siger han og tilføjer:

"Jeg delte historien, fordi det er vigtigt at afstigmatisere seksuel sundhed og sørge for, at folk bliver testet, så det ikke forbliver et tabu."