Hævder at være kong Charles' elskovsbarn: Nu hylder han 'bedstemor Lilibet'

Nicolai Busekist

115 uger siden

|

09/09/2022
Udland
Foto: Facebook
Foto: Facebook
En mand, der hævder af være kong Charles III's elskovsbarn, hylder den kvinde, som han hævder er hans bedstemor', dronning Elizabeth II.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En australsk ingeniør, der hævder at være søn af kong Charles III og dronningekonsort Camilla, har udtalt sig og æret sin afdøde 'bedstemor', dronning Elizabeth.

Simon Charles Dorante-Day, der blev født i Storbritannien, men nu bor i Australien, fortæller, at han blev overbragt den triste nyhed af sin datter, da han vågnede fredag morgen.

"Som alle andre på planeten, er det svært ikke at blive påvirket og ked af hendes bortgang," skriver han i et opslag på Facebook ifølge Daily Star.

"Siden jeg fandt ud af min bedstemor, alias Lilibets, bortgangs, er jeg blevet oversvømmet med kondolencebeskeder. Tak til jer alle for jeres venlige ord, tanker og bekymring."

Den australske mand har presset på, for at få Charles og Camilla til at tage en DNA-test siden 2018.

Hendes Majestæts død markerer derfor ikke kun det sørgelige tab af en monark for Simon, men også tabet de dage, hvor han 'behageligt' kunne prøve at komme til bunds i sit stamtræ.

Han har sagt, at han vil fortsætte med at presse på og bevise én gang for alle, at den nye kong Charles III faktisk er hans far.

"Som mange af jer har givet udtryk for, sørger min familie og jeg ikke bare over tabet af Hendes Majestæt, men tabet af endnu en mulighed for at løse dette problem på en behagelig måde - på den rigtige måde," skriver han.

"Så på trods af den tabte mulighed for personligt at høre hendes version af begivenhederne og den store sorg, vi alle føler ved hendes bortgang, vil det på personligt og offentligt plan være 'business as usual'."

Begge hans adoptivforældre havde været ansatte hos dronningen og prins Charles, og arbejde i familiens boliger, skriver Daily Mail.

Han hæver, at hans forældre altid havde fortalt ham, at han var søn af Charles og Camilla. Han hævder også, at kongen og Camilla havde indledt deres tætte forhold i 1965 - et år før han blev født.

Selvom han fortsæt kæmper for at bevise, at han er, hvem han hævder at være, har han bedt folk om respektere ham og hans families privatliv.

"Dr. Elvianna, familien og jeg vil sætte pris på folks forståelse og respekt for, at vi også oplever sorg, af vores egne grunde, på vores egen måde," skriver han.

"Hvil i fred Aka Du er i Guds hænder nu. Jeg ved, at jeg altid vil bære et stykke af dig i mig."

Han mener, at dronningen 'nu er fri til at gå, hvor hun vil, uden at skulle svare til nogen eller blive dømt for, hvorfor og hvordan hun gør det, som hun har hele sin regeringstid'.

Han tilføjer, at han er glad for, at hun er blevet 'genforenet med sin største kærlighed og nærmeste ven', og tilføjer, at han ikke 'tror, at hun ville ønske, at vi skulle føle os triste på vegne af hende'.