Hackergruppe tvinger sandheden frem på russiske tv-kanaler

Mathias Madsen

146 uger siden

|

07/03/2022
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Hackergruppen Anonymous har angiveligt haft held med at hacke flere store nyhedskanaler i Rusland.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hackergruppen Anonymous er verdenskendt for at bruge deres særlige hackerevner til at kæmpe for gode formål som ytringsfrihed og menneskerettigheder og imod især censur, mens de skjuler sig bag masker. 

Tidligere meldte de ud, at de har startet en officiel cyberkrig mod Rusland som konsekvens af landets invasion af Ukraine, og dengang udtalte de, at de allerede havde formået at lægge en russisk tv-kanals hjemmeside ned.

Nu har de ifølge TV2 meldt ud, at de har haft endnu større succes med at hacke russiske nyhedskanaler. 

Gruppen skriver således i et opslag på Twitter, at de har hacket flere russiske tv-kanaler og streamingtjenester, herunder Wink, Ivi, Russia 24, Channel One og Moscow 24.

Ikke nok med at de angiveligt har hacket disse nyhedskanaler, så har de også valgt at dele videoer af krigen i Ukraine fremfor blot at gøre skærmen sort, hvilket kan ses på en video, som også er blevet delt.

Videoer som de færreste russere ellers har set, da de russiske myndigheder gør alt hvad de kan for at begrænse de russiske borgeres viden til dét, som Rusland selv vil dele. 

Det er således blandt andet blevet forbudt at dele "falske" informationer om krigen, hvilket ifølge Berlingske nu kan give op til 15 års fængsel.

Flere udenlandske journalister har derfor valgt at forlade landet, da det er de russiske myndigheder selv, som vurderer, hvad der er sandt, og hvad der er falsk.