‘Hårde’ kriminelle: Kvindelige atleter modtager tusindvis af penisbilleder

Lukas Jepsen

193 uger siden

|

11/04/2021
Udland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Engelske kvindelige topatleter skal ikke bare kæmpe med hinanden, høje krav til deres professionalisme og mediebevågenhed.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Kvindelige topatleter har nemlig et andet problem, som deres mandlige kolleger garanteret ikke oplever - billeder af penisser tilsendt af anonyme brugere af sociale medier. 

Det er nok de færreste der har lyst til at åbne beskeder på sociale medier, hvis man er klar over, at risikoen for en fremmed og anonym mands penis er det første der vises på skærmen. Ikke desto mindre er det i øjeblikket vilkårene for mange kvindelige atleter i England - det skriver The I.

Problemet er ifølge mediet så stort, at mange fodboldspillere i den bedste engelske fodboldrække for kvinder, WSL, ikke føler det giver mening at anmelde afsenderne, eftersom det er noget de oplever så ofte. 

En advokat ved navn Matt Himsworth har specialiseret sig i digitale medier, og afholder kurser for professionelle sportsklubber, inklusivt nogle af klubberne i WSL. Han har udtalt sig til The I, og er nærmest i chok. 

“Det var chokerende at høre de kvindelige atleter fortælle mig, at det er noget, der sker hele tiden. Det betyder, at sociale medier er et usikkert miljø,”

Det er særligt professionelle kvindelige fodboldspillere der rammes af de uønskede billeder, og netop kvindefodbold vokser i disse år eksplosivt, og får konstant interesse fra nye seere. Derfor frygter Matt Himsworth også, at problemet kan vokse sig endnu større.

“Det, vi siger til alle kvindelige fodboldspillere, rugbyspillere og cricketspillere, er, at det ikke er i orden, og at det ikke er acceptabelt. Det er en kriminel handling. Vores råd til spillerne er, at hvis du modtager beskeder, der gør dit liv uudholdeligt, så vil vi hjælpe dem i forhold til retsforfølgelse,”

Sport er som bekendt følelser, og nogen gange vil begejstringen over et flot mål ingen ende tage, men der må simpelthen være bedre måder at udtrykke sin begejstring end ved at sende billeder af sit lem. 

Problemet er dog svært at komme til livs, da størstedelen af billederne sendes af anonyme brugere, og politiet ville derfor skulle bruge relativt mange ressourcer på at stoppe disse ‘hårde’ kriminelle.