Gode corona-nyheder: Udviklingen går i den rigtige retning

Julie Møller

222 uger siden

|

18/08/2020
Udland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Midt i stigende smittetal kan vi godt bruge en god nyhed på corona-fronten, og det er der nu.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er gode nyheder fra forskere, der studerer immunforsvarets reaktion på coronavirus.

Det skriver New York Times. 

Det ser nemlig ud til, at de bitte små celler i vores kroppe holder et vågent øje med coronavirussen. Forskerne fortæller, at de ser tegn på, at der opstår en kraftig og ikke mindst, længerevarende immunitet mod virussen. Selv fra folk som kun har udvist milde symptomer.

Faktisk indikerer flere studier, at de antistoffer som bekæmper virussen, ser ud til at blive i kroppen, flere måneder efter at sygdommen er bekæmpet.

»Det udvikler sig virkelig, som det er meningen,« siger Deepta Bhattacharya, der er immunolog ved det amerikanske University of Arizona og står bag et af de nye studier, der dog endnu ikke har været igennem en såkaldt 'peer review'-proces.

'God chance for at bekæmpe coronavirussen'

En 'peer review' betyder, at forskere inden for samme felt har gennemtjekket undersøgelsen grundigt, inden den er blevet offentliggjort.

Det er dog umuligt for forskerne at forudsige, hvor længe man kan være immun, efter at have været smittet med coronavirus. De mener, at det nye resultat af forskningen er gode nyheder, da det tyder på, at kroppens celler gør deres job og har en god chance for at bekæmpe coronavirussen, hvis man skulle være så uheldig at blive udsat for den igen.

Der er dog intet, der er helt sikkert endnu, da beskyttelsen mod gen-smitning ikke kan fuldt bekræftes, indtil der er bevis for, at folk, der har været udsat for coronavirus igen, har formået at bekæmpe smitten.