Fra skidt til værre: Opsigtsvækkende SMS er dukket op midt i kongehus-skandale

Nicolai H

6 uger siden

|

12/11/2024
Udland
Foto: Gints Ivuskans/Shutterstock
Foto: Gints Ivuskans/Shutterstock
Den foruroligende besked blev sendt for knap to år siden, men er først dukket op nu.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Netop som man skulle tro, at skandalen omhandlende det norske kongehus havde nået sin ende, dukker et nyt kapitel op.

En afslørende sms sendt af Julianne Snekkestad, ekskæreste til Marius Borg Høiby, til kronprinsesse Mette-Marit i begyndelsen af 2023, vækker nu stor opsigt i Norge.

I beskeden, som siden er overdraget til politiet, advarede Snekkestad kronprinsessen om Marius Borg Høibys voldelige adfærd.

Det skriver det norske Dagbladet.

Høiby, søn af Mette-Marit fra et tidligere forhold, er nu sigtet for at have udøvet vold mod både Snekkestad og en anden ekskæreste, Nora Haukland.

Dårlig håndtering

En af Norges førende eksperter i krisekommunikation, Peggy Simcic Brønn, professor ved Handelshøyskolen, retter nu skarp kritik mod kongehusets håndtering af sagen.

Ifølge Brønn burde kronprinseparret have taget sagen alvorligt allerede ved modtagelsen af Snekkestads advarsel og måske have handlet proaktivt.

"De har håndteret det så dårligt," udtaler Brønn til Dagbladet og tilføjer, at kongehusets manglende reaktion nu efterlader et indtryk af, at de ikke har kontrol over situationen.

Politiet har sigtet Høiby for flere tilfælde af vold og hensynsløs adfærd, herunder overfald på endnu en unavngiven kvinde samt brud på et polititilhold, der skulle beskytte hende.

Udover trusler og hærværk er han også sigtet for at have truet en fjerde person.

Høiby blev anholdt i august, efter at politiet modtog en anmeldelse om mishandling af en partner.

Trods pressens efterspørgsel på kommentarer har kongehuset undladt at udtale sig, idet de henviser til, at sagen stadig er under politiets efterforskning.

Det præcise indhold af den opsigtsvækkende sms er endnu ikke blevet offentliggjort.