Forsvarsminister: Russerne dræber civile i stor stil

Mathias Madsen

141 uger siden

|

11/03/2022
Udland
Ukrainske borgere gemmer sig fra bomberne på Kyiv's undergrundsstationer / Foto: Shutterstock
Ukrainske borgere gemmer sig fra bomberne på Kyiv's undergrundsstationer / Foto: Shutterstock
Krigen i Ukraine fortsætter sin hærgen, og de civile i landet slipper desværre ikke for krigens rædsler.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er meget svært at sige præcis hvor mange mennesker, der har mistet livet i løbet af de sidste par ugers krig i Ukraine. 

Den ukrainske side af konflikten melder gerne ud om både civile og russiske tab, men mistænkes af flere internationale medier for at overdrive tallene.

På den anden side er der russerne, som holder kortene meget tæt til kroppen og omvendt mistænkes for at underdrive tallene, når de endelig melder noget ud. 

Skal man tro på den ukrainske avis 'The Kyiv Independent', så har mindst 12.000 russiske soldater mistet livet, selvom Rusland selv ikke mener, at de har mistet flere end et par hundrede soldater.

Foto: Twitter / The Kyiv Independent

USA har derimod ifølge CBS News meldt ud, at de estimerer, at op mod 6.000 russiske soldater har mistet livet under den russiske invasion. 

Antallet af døde ukrainske soldater er ikke blevet offentliggjort, mens ukrainerne dog har meldt ud, at russerne har været ansvarlige for mange hundrede civile ukraineres død.

Ifølge TV2 har den ukrainske forsvarsminister, Oleksiy Reznikov, således netop meldt ud, at russerne nu har dræbt flere civile, end de har dræbt soldater. 

Én påstand som er svær at bekræfte, da tallene er meget usikre for tiden, men ifølge FN (OHCHR) har de russiske bombardementer af ukrainske byer resulteret i 549 civiles død - herunder kvinder, børn og ældre. 

957 civile er desuden blevet såret ifølge FN. 

Derudover har FN tidligere meldt ud, at mindst to millioner ukrainere er flygtet ud af landet til blandt andet Polen, Ungarn og Rumænien, mens mere end én million ukrainere er på flugt internt i landet.