‘Forræder’-stjerne dræbt: Potentiel gerningsmand er anholdt

Nicolai H

9 uger siden

|

14/10/2024
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En potentiel gerningsmand er blevet anholdt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Finland er i chok, efter den tidligere professionelle ishockeyspiller og realitystjerne Janne Puhakka er blevet skudt og dræbt i en lejlighed i Espoo.

Det skriver det findske medie Ilta-Sanomat.

Den kun 29-årige Puhakka, som i 2019 skrev sig ind i historien som den første åbent homoseksuelle ishockeyspiller på topniveau i Finland, blev dræbt søndag aften.

Politiet har anholdt en norsk mand i 60'erne i forbindelse med skudepisoden, og finske medier melder, at den mistænkte muligvis har en personlig relation til den dræbte.

Puhakka var lige nu aktuel i den finske version af realityshowet 'Forræder', hvor han senere på ugen skulle have medvirket i finaleafsnittet.

Men showet, som har fanget seernes opmærksomhed i Finland, er nu blevet sat på pause, efter nyheden om Puhakkas tragiske død brød ud.

Tv-kanalen Nelonen har meddelt, at finalen er aflyst på ubestemt tid, og at hele holdet bag showet er dybt berørte.

Den finske politiker Fatim Diarra, der også deltager i 'Forræder', delte sin sorg på sociale medier og skrev på Instagram: "

Janne. Tak for alt. Tak for venskabet."

Mange har reageret med sorg og chok over drabet, og Puhakkas død har ramt både fans og tidligere kolleger hårdt.

Politiet har endnu ikke bekræftet den præcise relation mellem den anholdte norske mand og Puhakka, men efterforskningen er i gang. Indtil da må både sportens verden og Puhakkas fans tage afsked med en af Finlands mest markante og modige sportsstjerner.