Forfærdelig teori: Er det dét, der er sket for 2-årige Emilie

Henrik Rothenbücher

74 uger siden

|

19/07/2023
Udland
Foto: Privat
Foto: Privat
Den 2-årige dreng kan være blevet ramt af en forfærdelig skæbne ifølge en ny teori.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Émile Soleil den to-årig dreng, der forsvandt fra sine bedsteforældres hjem i den franske alpeby Le Vernet den 8. juli, frygtes nu at være at være død.

Efter en omfattende søgning, der involverede hundredevis af gendarmer, politifolk og frivillige, er der stadig ingen spor af Émile.

Tragisk teori

Søgningen blev indstillet den 14. juli, men undersøgelsen af hans forsvinden fortsætter. Den seneste teori er ifølge The Mirror, at en majetærsker kan have ramt ham. Politiet undersøger denne tragiske mulighed, efter tidligere at have udelukket et angreb fra rovfugle eller ulve.

En lokal landmand udtalte til medierne, at denne teori ikke er langt ude.

"Nogle gange finder vi hjorte. Den lille kan være endt i det høje græs og være blevet ramt af en landbrugsmaskine. Det ville være forfærdeligt." lød det fra landmanden til mediet.

Le Vernets borgmester, François Balique, har fornyet en restriktion på adgang til landsbyen i yderligere to uger. Dette betyder, at ingen, der ikke bor der, vil få adgang indtil slutningen af juli for at beskytte Émiles familie mod 'ondskabsfuld turisme'.

Politiet har gennemsøgt i alt 30 huse og brugt dage på at gennemsøge marker og buske, mens de også har brugt helikoptere, termiske kamera-droner og sporhunde. Lokal anklager Rémy Avon sagde, at betjentene kigger på 'den betydelige mængde information og elementer indsamlet' under søgningen.

Han sagde, at de overvejer alle muligheder, herunder at Émile er blevet myrdet, kidnappet eller involveret i en ulykke. "Alle disse teorier er aktive, intet er blevet udelukket," tilføjede han.

Émile blev sidst set iført hvide shorts og en gul top. Gendarmeriet har opfordret vidner til at komme frem med enhver information, de måtte have.