Forældre mister 15-årig søn: Får en ubehagelig overraskelse, da mystisk video dukker op på Facebook

Ane Sørensen

406 uger siden

|

08/03/2017
Udland
Cameron Chadwick Foto: Privat
Cameron Chadwick Foto: Privat
Et britisk forældrepar mistede for nylig deres 15-årige søn, da han døde i en tragisk knallertulykke. Pludselig dukkede en video med den afdøde dreng op på Facebook.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det britiske forældrepar Stacy og John Chadwick mistede deres 15-årige søn Cameron, da han den 7. februar kørte ind i lygtepæl på sin knallert og blev dræbt.

Forældrene bad en frisør om at trimme sønnens hår, inden han skulle begraves. 

Det skriver The Sun.

Men Stacy og John Chadwick fik en ubehagelig overraskelse, da de fik øje på en video på Facebook, hvor Cameron lå i sin kiste og blev klippet af frisøren.

En kammerat til frisøren havde filmet klipningen, som efterfølgende var blevet delt på det populære medie. 

- Jeg kan ikke tro, at min ven stolede på, at du ville klippe hendes elskede søns hår, inden hun stedte ham til hvile. Og du optog en video. Ulækkert, skriver en ven af familien på Facebook.

Hændelsen vakte også vrede på barbersalonens facebookside, hvor en talsmand efterfølgende skrev en undskyldning:

- Som manager og på vegne af hele personalet i Mo’s Barber undskylder jeg til Camerons familie for hændelsen, som fandt sted i sidste uge. Jeg håber, at alle tilgiver os, særligt Camerons familie. Vi beklager igen.

Barbersalonen oplyste desuden, at kammeraten, som havde filmet, havde fået forbud mod at komme hos dem igen.

Foto: Screendump fra Facebook