Forældre idømt fængselsstraf efter søns skoleskyderi: Så lang tid skal de brumme den for deres søns gerninger

Mathias Busekist

36 uger siden

|

10/04/2024
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
De bliver dermed de første forældre i USA, der får en dom for manddrab på grund af deres søns skoleskyderi.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Forældrene til Ethan Crumbley - som i 2021 skød og dræbte fire elever samt sårede syv andre på Oxford High School nær Detroit - er blevet dømt.

Forældrene skriver sig dermed i historiebøgerne som de første forældre i USA, der bliver dømt for sit barns skoleskyderi.

Flere af familierne til ofrene ved skoleskyderiet var da heller ikke ræd for at tage bladet for munden.

Det gjorde de blandt andet ved at kigge Ethans forældre direkte i øjnene og sige, at deres venner, familie og bekendtes blod, var på deres hænder, skriver UniLAD.

Det skyldes blandt andet, at man efter skyderiet fandt sted, har kunnet konstatere, at forældrene kort inden skoleskyderiet havde købt ham et halvautomatisk våben.

Jennifer Crumbley havde desuden haft sønnen med på en skydebane kort efter købet af våbnet, så han kunne lære at bruge det.

Problemet er bare, at han i flere år havde udvist tegn på mentale problemer.

Forældrene fik blandt andet vist en tegning som Ethan havde lavet på sin matematikopgave, der viser en pistol, en kugle samt et skudoffer.

Tegningen blev akkompagneret af ordene: "tankerne vil ikke stoppe. Hjælp mig. Mit liv er nytteløst. Der er blod overalt."

Begge forældre har tidligere nægtet sig skyldig og forsikrede i dag endnu en gang, at de aldrig kunne have forstillet sig, at sønnen ville gøre, hvad han gjorde.

Alligevel mente dommeren, at forældreparret ikke havde gjort nok for at undgå skoleskyderiet.

"Forældre er ikke forventet at være synske. Men de her domme handler ikke om dårlig opdragelse."

"De her domme bekræfter gentagne handlinger, samt undladte handlinger, der kunne have standset det løbske tog," sagde dommer Cheryl Matthews, der afsagde dommen.

Begge forældre har allerede siddet fængslet i 28 måneder, som gælder for en del af dommen.

Forældrene blev begge dømt til 10-15 års fængsel, hvilket betyder, at de efter at have afsonet ti år kan søge om prøveløsladelse. Hvis de får afslag på den, kan de maksimalt afsone 15 år i alt, skriver nyhedsbureauet AP.

Deres søn Ethan, der var 15, da han begik skoleskyderiet, afsoner en livstidsdom, som han fik i 2021.