Folk strømmer til Susans grav og sætter klistermærker på stenen: Årsagen er tankevækkende

Ninna Andreasen

419 uger siden

|

08/11/2016
Det kunne ligne hærværk, men klistermærkerne bærer et stærkt budskab.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I dag går de amerikanske vælgere til stemmeurnerne for at vælge Hillary Clinton eller Donald Trump som den næste præsident i USA.

Valgkampen har været hård, stemningen til tider dårlig og det ser i øvrigt ud til, at stemmeprocenten bliver en af de laveste i den vestlige verden.

Men der er en gruppe mennesker, som har valgt en mere positiv tilgang, skriver The Mirror

Mange af dem, der har brugt deres stemme, er nemlig valfartet til Susan B. Anthonys grav, hvor de har sat klistermærker med påskriften “Jeg har stemt” på stenen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Den feministiske aktivist døde i 1906, men har øjensynligt stadig stor indflydelse på nutidens amerikanere. Susan B. Anthony var en af de kvinder, som kæmpede for kvinders stemmeret og imod slaveri.

På sociale medier poster mange billeder af gravstenen, som er dækket af klistermærker. Susan B. Anthony nåede ikke at stemme i sin livstid. Derfor er klistermærkerne ikke hærværk, men derimod en hyldest.

Amerikanske kvinder har haft ret til at stemme siden 1920.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Siden har Susan B. Anthonys grav været et af de mest besøgte steder i forbindelse med valg. 

Ved dette valg er åbningstiden på kirkegården i Rochester blevet udvidet.