Folk raser mod mor: “Burde ikke være lovligt”

Julie Møller

170 uger siden

|

13/08/2021
Udland
Foto: TikTok.
Foto: TikTok.
En voldsom debat raser online lige nu.

Dagens topnyheder

Som forælder skal man træffe beslutninger på vegne af sit barn. Uanset hvad man gør, så vil der være nogen, der ikke er enige i de valg.

Og én ting, mange mennesker kan diskutere, er huller i ørerne og små børn. På de sociale medier har en række mødre delt videoer, hvor de dokumenterer, at deres børn får skudt huller i øreflipperne. 

I klippene ses babyerne ofte bryde i gråd, når det sker, og det har været med til at skabe debat, skriver The Mirror.

Deler vandene

En af de mødre, der har delt sådan en video, er amerikanske Kirsty Bolton. I klippet, der har opnået over seks millioner visninger på TikTok, kan man se Kirsty sidde i en stol i en salon og holde sin lille pige, mens en anden kvinde laver huller i barnets ører.

Da nålen går ind i øret, begynder babyen med det samme at græde, og Kirsty forsøger at trøste hende.

Klippet har fået mange til tasterne. De er i chok over Kirstys valg, og flere mener ikke, at det burde være lovligt.

Blandt andet skriver en TikTok-bruger:

“Absolut unødvendigt. Jeg kunne aldrig få min lille pige til at lide sådan af mine egne egoistiske årsager."

En anden skriver: "Undskyld, men hvorfor skulle nogen få huller i deres barns ører? Det burde vel være børnenes valg, når de er ældre?"

Men der er også andre, der er på Kirstys hold. Herunder kan du se nogle af de kommentarer, der bakker op om Kirstys beslutning.

“Det er HENDES barn og MANGE mødre får huller i deres babyers ører. Jeg er sikker på, at den lille pige ser sød ud nu.”

“Det er ikke misbrug, jeg fik huller i ørerne, før jeg selv var et år, og jeg er glad for, at jeg ikke kan huske det.”

“De græder bogstaveligt talt i 30 sekunder og husker så ikke engang smerten. Lad være med at være så vattet."

Hvad synes du? Er det okay at gøre som Kirsty? Eller burde man vente, til barnet er ældre?