En 25-årig mor fik sig noget af en ildelugtende overraskelse, efter en indkøbstur i Lidl.
Alice Evans fra Maindstone i Kent, England skulle lave mad til sin toårige datter, da hun opdagede, at de æg, hun netop havde købt, var fyldt med maddiker.
På sociale medier har den unge mor delt billeder af den ildelugtende overraskelse. Her kan man kan se maddiker, der vrider sig rundt nede i et knækket æg - og de ser ud til at have en fest.
Det skriver MailOne.
Den 25-årige var tvunget til at smide sit indkøb på £60, svarende til omkring 530 kroner, i skraldespanden.
Den 25-årige mor blev mødt af en kraftig og ubehagelig lugt, da hun åbnede køleskabsdøren.
Selvom æggebakken var inden for ''Sidste anvendelsesdato'', var det ene æg knækket og fyldt med maddiker.
"Jeg var bare helt forskrækket. Det var helt vildt ulækkert," sagde moren, som fortsatte:
"I indkøbsposen var der også maddiker i bunden."
Lidl-butikken i Farleigh Hill, Maidstone, Kent, hvor Alice købte æggene, tilbød hende kun 12 £ i kompensation og sagde, at de ikke kan refundere hele hendes indkøb uden "bevis" for, at der er maddiker i posen.
Derefter valgte hun at skrive en mail med en klage, og fik tilbudt endnu en gratis bakke med æg.
Det valgte hun dog at takke nej til, skriver MailOne.
"Jeg synes personligt ikke, at de håndterede det særlig godt. De skal helt sikkert have styr på den slags ting, fordi det er et alvorligt sundhedsproblem," sagde moren.
Alice Evans opfordrer nu kraftigt andre kunder til at tjekke, hvilke æg, de har fået fat i.
Samtidigt fortæller hun, at det har afskrækket hende fra at handle i Lidl, og at hun aldrig kommer tilbage dertil.
En talsmand for Lidl sagde:
"Vi var meget kede af at høre om denne sag, da det aldrig er vores hensigt, at en kunde på nogen måde skal være utilfreds.
Vi arbejder meget tæt sammen med vores leverandører for at sikre, at de produkter, vi tilbyder, er af den højest mulige kvalitet for vores kunder. Vi var derfor skuffede over, at vores forventede høje standarder ikke blev opfyldt ved denne lejlighed."