Flyselskab laver børnefrie zoner på alle afgange

Sol Stoffregen

428 uger siden

|

07/10/2016
Den nye ordning har fået mange forældre til at reagere.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvilken flypassager har ikke prøvet at sidde ved siden af en mor med en skrigende baby eller at have et aktivt barn bag ved, der konstant sparker til dit sæde? Sådanne oplevelser kan nemt få en flyvetur til at føles meget lang. 

Men nu har et amerikansk flyselskab forsøgt at begrænse den slags oplevelser ved at lave børnfrie zoner, hvor børn under 12 år ikke må sidde, skriver den britiske avis Metro.

Det er lavprisselskabet IndiGo, der på alle deres fly har indført, at række 1-4 og 11-14 er børnefri.

Ideen har fået en blandet modtagelse. Folk uden børn og personer på forretningsrejse er svært glade for tiltaget, mens forældre føler sig diskrimineret og uvelkomne. Debatten raser på de sociale medier. 

- Jeg er fuldstændig enig med #childfreeflights. Jeg vil med glæde betale ekstra for en seperat afdeling på flyet, kommenterer Alaisdair på Twitter.

- #Childfreeflights skal være en realitet. Ingen skal tolerere syv timer med skrigende børn og ignorante forældre, skriver Arissa på Twitter.

Helt samme holdning har forældre og andre der rejser med børn ikke.

- Når flyselskaber laver #childfreeflights siger de, at voksnes comfort er vigtigere end at børn kommer ud og overlever verden. #bullhit, lyder det fra K Raine Walker på det sociale medie. 

Flyselskabet IndiGo forklarer, at de blot ønsker at tilgodese alle slags passagerer med de nye zoner.

- Disse områder er lavet for at folk på forretningsrejse, som foretrækker at bruge flyvetiden til at arbejde, skriver IndiGO i en pressemeddelelse.