I 1972 styrtede et fly med et uruguayansk rugbyhold ned i Andesbjergene, og kun 16 af de 45 passagerer overlevede ulykken.
De overlevende skulle nu klare sig i bjergene, indtil nogen kom til undsætning - og der kunne gå lang tid.
De overlevende havde ingen mad eller vand, og vejret var utroligt hårdt, med ekstrem kulde og sne. Men de fortsatte med at kæmpe for at overleve, og de fandt måder at opretholde deres moral og styrke på trods af de hårde omstændigheder.
De byggede en lille hule i sneen for at sove i om natten, og de forsøgte at holde sig varme ved at tænde bål og tørre deres tøj i solen. De delte også historier og sang sange for at holde modet oppe.
Men deres største udfordring var sulten. Efterhånden som dagene gik, blev de nødt til at tage drastiske skridt for at overleve.
Og så gjorde de det utænkelige. De begyndte at spise kød fra deres afdøde kammerater. Noget som de kun turde gøre, fordi de vidste, at det var nødvendigt for at overleve.
Efter 72 dage i bjergene blev de overlevende endelig reddet, da en redningshelikopter endelig nåede frem til bjergtoppen.
Historien om deres overlevelse og mod har spredt sig verden over, og den har inspireret folk overalt til at tro på menneskets styrke og vilje til at overleve.
Historien er siden da blevet kendt som ‘Miraklet i Andesbjergene’.
