Mystisk: Tyvekoster for én million kroner fundet midt i dansk skov

Mathias Nielsen

91 uger siden

|

26/03/2023
Indland
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
En borger gjorde sig lørdag formiddag noget af et fund, da han gik en tur i sønderjysk skov.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En borger gjorde sig noget af et fund, da han lørdag formiddag gik tur ved en plantage på Almstrupvej øst for Tinglev i Sønderjylland.

Det var ikke svært at få øje på bunken med solcelle-invertere, som angiveligt skulle have en samlet værdi på én million kroner.

Invertererne var blevet stjålet fra en byggeplads ikke langt fra skoven for to uger siden, skriver JydskeVestkysten.

En inverter er en maskine, der gør det muligt at skifte frem og tilbage mellem jævn- og vekselstrøm. I den store bunke var der intet mindre end 20 af disse.

Da den samlede værdi er cirka én million kroner, så er stykprisen 50.000 kroner. Der er altså tale om ret så dyrt udstyr.

Foto: Presse-fotos.dk

Lørdag klokken 11:35 blev Syd- og Sønderjyllands Politi informeret om det markante fund midt i den sønderjyske skov.

- Der er ikke nogen anholdte i sagen endnu. Selve tyveriet bliver i øjeblikket efterforsket af områdepolitiet, fortæller Ole Aamann, vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi til JydskeVestkysten.

Det kan undre, at man stjæler så store værdier for blot at smide det midt i en skov.

Motiv og årsag for dette er fortsat ukendt, men nu er invertererne om ikke andet fundet igen.