Flere tilskadekomne efter "kemisk hændelse" ved populært idrætsanlæg

Mathias Madsen

143 uger siden

|

23/03/2022
Udland
Foto: Twitter
Foto: Twitter
Et kemikalieudslip har resulteret i adskillige indlæggelser her til morgen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Dagen startede på en voldsom og ubehagelig måde for indbyggerne i London, da byens borgere vågnede op til et kemikalieudslip ved idrætsanlægget 'Queen Elizabeth Olympian Park' i den østlige del af byen.

Det skriver det britiske medie The Sun.

Foto: Twitter

Udslippet fandt, som har sendt adskillige personer på hospitalet med "vejrtrækningsbesvær," er blevet bekræftet af Londons ambulanceservice, som i morges udtalte, at de var ved at behandle adskillige personer på stedet for symptomer efter et gasudslip. 

"Vi er rykket ud til en hændelse ved 'Queen Elizabeth Olympic Park' og har en vis mængde ressourcer på stedet. Opdateringer følger [...]," lød det således i en udtalelse fra ambulanceservicen.

Idrætsanlægget selv har desuden skrevet følgende i en udtalelse:

"Der har været en hændelse [ved] @AquaticsCentre denne morgen, som involverer udslip af gas. Området er blevet afspærret og evakueret. Vi samarbejder med beredskabet på stedet. Der er et antal ofre med vejrtrækningsproblemer, som bliver behandlet af @Ldn_Ambulance."

Brandvæsenet i byen har ligeledes bekræftet, at de håndterede anmeldelser om en "kemisk hændelse" i det østlige London. 

Idrætsanlæggets 'Aquatics Centre', hvor udslippet fandt sted, åbnede i 2012 i forbindelse med De Olympiske Lege i London, men bruges nu af offentligheden. 

Anlægget har to 50 meter lange svømmebassiner og ét 25 meter langt udspringsbassin.