Filmer sig selv i fitnesscenteret: Da hun ser optagelserne, opdager hun noget chokerende

Henrik Rothenbücher

120 uger siden

|

04/09/2022
Udland
Foto: Privat
Foto: Privat
Dani filmede sig selv i fitnesscenteret, så hun kunne se sin form. Da hun så optagelserne, opdagede hun noget chokerende.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

TikTok-stjernen Dani ville sig sikre, at hun lavede sine benøvelser korrekt, så hun valgte at filme sig selv med sin telefon, mens hun trænede i et fitnesscenter.

Men da hun så optagelserne bagefter, så hun en mand, som hun kendte, da han var hendes kollega, stoppe op bag hende, tage sin telefon frem og begynde at tage billeder af hende.

Da Dani indså, hvad der skete, tog hun straks kontakt til sin chef, der heldigvis var meget støttende og tilbød 'at gøre hvad som helst' for at rette op på situationen.

Klippet blev optaget tidligere i år, men Dani har delt det på sin profil på det sociale medie TikTok for nylig, hvor det er gået viralt.

Hun har også delt en række opfølgende videoer, hvori hun forklarer, at hun først indså, hvad der var sket, da hun så optagelserne af sig selv den samme aften.

"Jeg følte mig utilpas, fordi jeg vidste, at han var bag mig, men jeg vidste ikke, at han tog billeder," siger hun.

Dani hævder desuden, at den pågældende mand 'havde en meget flirtende personlighed', hvilket hun også fandt ubehageligt og tilmed en kende ulækkert.

Efter hun indså, hvad han havde gjort, sendte hun videoen fra fitnesscenteret til sin chef, der sagde, at han ville 'gøre hvad som helst' for at få hende til at føle sig godt tilpas på arbejdet.

"Jeg foreslog aldrig én eneste gang, at han skulle fyre ham. Så vidt jeg ved, havde han arbejdet der i et stykke tid," siger Dani, og fortsætter:

"Jeg endte med at sige op - ikke kun på grund af det, men et par andre ting. Jeg kunne ikke engang være i nærheden af fyren."

Den mand, der tog billeder af Dani i fitnesscenteret, har efterfølgende sendt en besked, hvori han udtrykker, at han er 'dybt ked af' sine handlinger. Samtidig hævder han, at han slettede billedet igen med det samme.

Som svar til manden sendte Dani et 'meget langt, gennemtænkt svar', som hun hævder, at han blot besvarede ved at sende en 'tommel op'.