Det lyder som en ønskesituation for de fleste, hvis man kunne lade være med at møde op på sit job, og fortsat modtage sin løn. Det er dog svært nok at bare at holde en enkelt sygedag, og fortsat modtage sin løn, så forstil dig, hvad det ikke ville kræve at skulle gøre dette i 14 år.
Det var lige, hvad der skete i den svenske kommune, Falu, hvor en ansat fik løn for 14 års arbejde, selvom han ikke havde sat fødderne på arbejdspladsen. Ingen af de ansatte på arbejdspladsen kendte til lønmodtageren, men han havde alligevel fået flere rapporter godkendt af sin chef i løbet af perioden på de 14 år. Det viser sig nu, at chefen var mandens far, og de er nu begge to mistænkt for bedrag på kommunen for mere end tre millioner kroner.
”Undersøgelsen går videre. To personer er blevet mistænkt på baggrund af de oplysninger, vi har fået, og overvågningsvideoer skal kontrolleres ligesom vi får flere forskellige vidneudsagn,” lyder det fra Kristofer Magnusson, der er viceminister i anklagemyndigheden inden han tilføjer:
”Min vurdering lige nu er, at vi ikke vil være klar før årsskiftet, men vi vil fortsætte i 2019,” lyder det fra viceministeren.
En telefon afslørede det hele
Det lyder næsten som et plot på en dårlig krimi, men havde det ikke været for en ny arbejdstelefon, så kunne de formentlig være sluppet godt af sted med det.
Det viser sig nemlig, at den eneste årsag til, at Falu Kommune begyndte at vække mistanke var, at der skulle udstedes nye arbejdstelefoner til de ansatte. Her var der også bestilt en telefon til den ansatte, der aldrig var mødt op på job, og de undrede sig over, at hans nye telefon aldrig blev afhentet.
De valgte derfor at undersøge det hele nærmere, og her fandt de så frem til humlen i det hele. 14 år havde manden fået løn, men han havde aldrig sat benene på arbejdspladsen.
De to mistænkte har allerede givet informationer om sagen i politiets varetægt, men hvad der er blevet sagt, vil viceministeren ikke komme ind på endnu.
”Begge de mistænkte i forhør har givet informationer, men det er ikke noget, jeg kan komme ind på nu,” fortæller Kristofer Magnuson.