FBI bekræfter tredje attentatforsøg på Donald Trump: De sigtede skiller sig ud

Nicolai H

6 uger siden

|

08/11/2024
Udland
Foto: Wiki Commons
Foto: Wiki Commons
Her er de tiltalte.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En opsigtsvækkende afsløring ramte fredagen, da USA’s justitsministerium rejste sigtelser mod en iransk mand og to andre personer for angiveligt at have deltaget i en iransk plan om at dræbe tidligere præsident Donald Trump.

Det skriver adskille medier, heriblandt B.T.

Ifølge justitsministeriets oplysninger er det Irans elitekorps, Revolutionsgarden, der står bag planen, som skulle have været i støbeskeen i månederne op til det amerikanske præsidentvalg.

Den sigtede, en agent for Revolutionsgarden med bopæl i Teheran, har forklaret til FBI, at han den 7. oktober 2024 blev beordret til at udarbejde en plan for attentatet mod Trump. Ministeriets oplysninger peger på, at den iranske eliteenhed også havde bedt manden om at overvåge Trump og indsamle oplysninger om hans færden.

En kontaktperson i Revolutionsgarden havde ifølge AP’s rapporter fortalt agenten, at attentatplanen skulle stilles i bero frem til valget, da Irans elitekorps vurderede, at Trumps nederlag ville reducere hans sikkerhed og gøre ham til et lettere mål.

Planen skulle angiveligt være en hævn for drabet på den højtstående iranske general Qassem Soleimani, som blev beordret dræbt af Trump under en mission i Irak i 2020.

Soleimani, som ledede Quds-styrken, en elitestyrke under Revolutionsgarden, var en central skikkelse i Irans militære strategi og et omstridt emne i international politik.

Den sigtede iraner, der som barn indvandrede til USA, men blev udvist i 2008 efter en røveridom, skulle have haft planer om at etablere netværk og indhente efterretninger som en del af Revolutionsgardens operation.