Populær fastfoodrestaurant hives i retten: Toilet eksploderede og smurte kunde ind i afføring

Mathias Busekist

46 uger siden

|

05/01/2024
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Den ulækre sag skal nu for retten.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I de tidlige morgentimer får Dunkin' Donuts tusindvis af sultne amerikaner forbi, som ønsker at starte dagen med en morgendonut og -kaffe.

Sidstnævnte fører måske endda til en joke om, at man vil "bombe toilettet". Groft sagt, men kaffe sætter som bekendt skub i tingene.

Men én af deres kunder, en mand ved navn Paul Kerouac, måtte forholde sig til, at Dunkin' Donuts' toilet rent faktisk endte med at eksplodere i hans åbne ansigt, skriver UniLAD.

Paul Kerouac var så utilfreds med at blive tildækket af afføring og urin, at han nu sagsøger franchisen for mere end 100.000 dollars, svarende til omtrent 680.000 kroner.

Af søgsmålet fremgår det, at han har lidt "alvorlige langtidsskader" efter eksplosionen af et Dunkin' Donuts-toilet i Winter Park, Florida, for to år siden.

"Efter hændelsen kom sagsøger ud fra herretoilettet og søgte hjælp fra ansatte og ledere til at kunne vaske sig ren, da han blev tildækket af menneskelig afføring og urin," læser søgsmålet, der blev indgivet ved en domstol i Orlando.

En medarbejder fortalte ham, at de var opmærksomme på et problem med toilettet, da der havde været tidligere hændelser. I søgsmålet står der også, at Kerouac har haft brug for mental sundhedspleje og rådgivning siden hændelsen.

Kerouac har sagt, at den mindre end ideelle hændelse efterlod ham med "legemsbeskadigelse og psykologiske skader", såvel som "permanent og betydelig følelsesmæssig skade, mentale kvaler, tab af evnen til at nyde livet, udgifter til lægehjælp og behandling".

Selvom det kan virke som en stor mundfuld at forsøge at sagsøge kaffe- og donutgiganten, har de før udbetalt penge til kunder på grund af retssager.