Far sendte 7-årig søn ind i flammerne: Årsagen vil chokere dig

Mathias Madsen

157 uger siden

|

21/12/2021
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
I december sidste år gjorde en amerikansk far det, som de færreste nogensinde ville gøre; han sendte nemlig sin 7-årige søn ind i familiens brændende hus. Der viste sig dog at være en rigtig god grund.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

D. 8. december sidste år oplevede en familie fra Tennessee i USA noget af det værste, en familie kan blive udsat for; nemlig at miste alt, hvad de ejer i en brand. Det lykkedes dem dog at sørge for, at ingen menneskeliv gik tabt.

Familien bestående af mor, Nicole Davidson, far, Chris Davidson, og tre børn gik tidligt i seng omkring klokken 20:30 d. 8. december 2020, som umiddelbart virkede som en helt almindelig aften hos den amerikanske familie.

Efter et par timer vågnede Nicole dog ved lugten af røg, og da hun havde en fortid i brandvæsenet, var hun ikke et sekund i tvivl om, at der skulle handles hurtigt - der var ild i deres hjem!

Nicole vækkede hurtigt sin mand, som også havde en fortid i brandvæsenet, og parret vidste derfor lige præcis, hvordan de skulle forholde sig.

Det lykkedes dem at vække og evakuere to af deres børn, men på grund af voldsom røgudvikling og varme var det ikke muligt for dem at nå ind til værelset hvor 22 måneder gamle Erin lå og sov uvidende om, hvad der foregik i resten af huset.

Det rædselsslagne par skyndte sig ud af huset med de to andre børn, og Chris løb hastigt om til den side af huset, hvor vinduet til Erins værelse var, for at se om han kunne komme ind til hende gennem vinduet.

Vinduet var dog så højt oppe, at han ikke kunne klatre ind uden hjælpemidler, og både han og Nicole vurderede, at de ikke havde tid til at hente en stige.

De traf derfor en hurtig og risikabel beslutning om at løfte Erins storebror, 7-årige Eli, op til vinduet, så han kunne klatre ind og redde sin lillesøster fra ilden.

Eli tøvede ikke ét sekund og klatrede heltemodigt ind ad vinduet til det brændende hus. Herfra bar han Erin hen til vinduet, hvorfra børnenes forældre kunne tage imod hende, hvorefter han selv klatrede ud ad vinduet igen og blev båret ned af sin far. 

Det lykkedes altså den modige lille dreng at redde sin lillesøster fra branden, samtidig med at han selv kom udskadt ud ad vinduet igen. 

Da brandvæsenet ankom få minutter senere stod hele huset i flammer, men den chokerede familie stod alle fem i sikkerhed foran huset, og det var nu klart, at Erin formentlig ikke havde klaret den, hvis det ikke havde været for hendes storebrors heltemodige bedrift. 

Eli udtalte efter hændelsen til CNN: "Jeg troede ikke, at jeg kunne klare det, men så sagde jeg: "Jeg har hende far". Jeg var bange, men jeg ville ikke have, at min søster skulle dø."