Fanget på video: Balkon-fest ender helt galt

Lukas Jepsen

189 uger siden

|

12/05/2021
Udland
Foto: Twitter
Foto: Twitter
En voldsom video deles i øjeblikket på Twitter, efter at øjeblikket hvor en balkon med en stor gruppe mennesker kollapsede blev fanget på kamera.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvis du lider af højdeskræk, er dette måske ikke historien for dig. Der er hvert fald tale om skræmmende billeder.

En stor gruppe mennesker havde besluttet sig for at leje et hus i den eksklusive Los Angeles-bydel Malibu, fordi de ville holde en fest. Det endte dog med at være alt andet end en festlig dag for de mange gæster.

Ifølge Unilad blev omkring 15 personer såret under den uhyggelige episode, hvor en balkon kollapsede og sendte de gæsterne i et dybt fald, der kunne have haft fatale konsekvenser - og hele episoden blev fanget på video.

Videooptagelserne viser en stor gruppe mennesker, der hygger sig udenfor på balkonen, som pludselig giver efter, river sig løs fra huset og falder flere meter på det farlige terræn nedenfor, bestående af sten og skarpe klipper.

Videoen, som blev sendt til en lokal nyhedsstation, blev filmet af et overvågningskamera på en nærliggende ejendom lige ved Pacific Coast Highway lørdag, Maj 8.

Det er et skræmmende syn, og ulykken efterlod flere mennesker såret, hvor to skulle behandles for kritiske skader på hospitalet. På nærmest mirakuløs vis, overlevede alle 15 personer det voldsomme fald mod klipperne.

Ifølge brandfolk, der var de første på stedet, var omkring 15 personer på balkonen, da den faldt. Et øjenvidne til festen fortalte CBSLA, "Vi hørte den revne, og jeg  så alle mine bedste venner og min kæreste bogstaveligt talt falde 15-meter mod klipperne. Gulvet gav bogstaveligt efter. Det kunne have været meget værre, men det er ret forfærdeligt,”

Efter at have reddet gæsterne fra vraget af balkonen inspicerede brandvæsenets embedsmænd skaden og erklærede huset ubeboeligt. Billeder fra scenen viser møbler fra balkonen, spredt over de spidse klipper, med stykker af træ og planker hængende fra strukturen.

En advokat, der repræsenterer flere af de sårede i sammenbruddet sagde, at nogle ofre havde 'ortopædiske problemer,' mens mindst én ramte hovedet i ulykken, og flere gæster planlægger angiveligt at sagsøge udlejeren af boligen efter ulykken.

Nogle har dog sat spørgsmålstegn ved, hvorfor der var 15 personer på balkonen i første omgang, især i betragtning af de nuværende pandemibegrænsninger på massesammenkomster og fester, der i øjeblikket er på plads i Californien.

I et interview med lokalmediet CBSLA, forklarede ejeren af huset, at de havde lejet det ud til en gruppe af unge i weekenden, og havde forventet, at der kun ville være seks personer til stede. Ejeren sagde, at de senere fik et opkald fra en nabo, der sagde, at der var mere end 30 personer i huset til en fest - langt mere, end hun havde tilladt.

Ejeren brugte efter sigende tre timer på at ringe til den person, der havde lejet huset for at forsøge at få gæsterne til at forlade stedet, og talte sidst med dem kl. 17.00, cirka 15 minutter før balkonen kollapsede. Hun fortalte CBSLA hendes hus var også blevet vandaliseret af de festglade mennesker, men tilføjede, at hendes hjerte gik ud til dem der blev såret i ulykken.