Der bliver således meldt om flere tusinde civile dødsfald, og i byer som den belejrede Mariupol lider de ukrainske indbyggere under mangel på mad, vand, varme og elektricitet samtidig med, at de må krybe i ly for de russiske bombardementer.
Krigen har desuden kostet flere tusinde soldater livet, og omkring tre millioner ukrainere har allerede ifølge FN forladt landet som konsekvens af krigen.
De fleste af disse flygtninge er kvinder og børn, da unge, raske og kampddygtige mænd har fået besked på at blive og forsvare deres land mod russerne.
Der er desværre også eksempler på børn, som har måtte tage flugten over grænsen helt alene.
Måske fordi deres forældre er døde af bombardementerne, eller fordi de er blevet væk.
Nu har EU dog meldt ud, at der også er en helt tredje gruppe af børn iblandt de mange flygtninge, og som de frygter kan havne i hænderne på kriminelle.
Nemlig forældreløse børn og børn af surrogatmødre, som på grund af krigens hærgen ikke er blevet 'samlet op' af forældre.
Disse børn er EU ifølge Ylva Johansson, som er EU-kommissær for indre anliggender, meget bekymrede for, da de er i "stor risiko."
Det skriver TV2, at kommissæren ifølge Reuters har udtalt.
Hun frygter, at disse forældreløse børn, som uundgåeligt bliver en del af den massive flygtningestrøm, vil blive kidnappet og udnyttet af kriminelle bander og dermed blive ofre for menneskehandel.