Emilys datter kunne ikke vækkes efter lur: Så gjorde lægerne et chokerende fund

Henrik Rothenbücher

117 uger siden

|

26/09/2022
Udland
Foto: Privat
Foto: Privat
Emily Neilan fik et kæmpe chok, da hendes barn pludselig var slap som en kludedukke. En scanning på hospitalet viste dog, hvad der var galt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Australske Emily Neilan var meget tæt på at miste sin datter den 5. januar i 2020. Hun havde været uopmærksom i et kort øjeblik, hvor hendes lille datter Mila legede i forældrenes soveværelse, og det var ved at koste hende livet.

Datteren begyndte at virke træt, og hun havde pludselig heller ikke lyst til at få sin flaske. Moren tænkte dog, at hun nok var bare lidt umulig, og hun lagde hende derfor datteren i seng.

Da hun forsøgte at vække sin datter igen, kunne det nærmest ikke lade sig gøre. Til det australske medie News, fortæller hun, at datteren var fuldstændig slap i hele kroppen.

“Hun var meget, meget sløv. Hun havde næsten ingen reflekser i arme og ben. Hun var næsten blevet som en kludedukke,” lød det fra moren til det australske medie.

Emily skyndte sig derfor af sted til The Children’s Hospital i Sydney, hvor en scanning kunne afsløre, hvorfor hendes datter reagerede som hun gjorde.

Havde slugt et stort batteri

Scanningen viste, at der sad et batteri på 20 millimeter fastlåst i den lille piges hals. Et batteri som pigen havde slugt, mens hun legede i forældrenes soveværelse.

Den lille pige kom fluks på operationsbordet, hvor lægerne fik fjernet batteriet fra hendes hals. Desværre så havde batteriet allerede ætset spiserøret så kraftigt, at pigen ikke kunne drikke eller spise.

Privatfoto

Hun måtte derfor atter engang på operationsbordet, hvor lægerne nu skulle indsætte et rør i maven på hende, så hun kunne få væsken og mad ned i mavesækken igen.

14 dage skulle den lille pige ligge på intensiv, før hun kom sig og blev udskrevet igen. Til det australske medie fortæller moren, at datteren er helt frisk igen, og hun opfordrer ligeledes til, at man er ekstra opmærksom på ikke at have batterier liggende omkring.