Tre drenge lavede dørfis ved det ‘forkerte’ hus: Det endte fatalt

Henrik Rothenbücher

117 uger siden

|

26/09/2022
Viralt
Foto: Privat
Foto: Privat
Tre bedste venner lavede lidt klassisk dørfis, men det hele endte tragisk, da de valgte det forkerte hus at lave fis med.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

De fleste har formentlig i en ung alder prøvet at ringe på en ringklokke, for derefter at tage benene på nakken og gemme sig.

Den klassiske dørfis er populær hos mange unge, og det er yderst sjældent, at det går mere galt, end at man får lidt skældud af vedkommende, der bor i boligen.

Desværre så er der nogle personer, der håndterer drengestreger værre end andre, og det kom tre drenge til at mærke på egen hånd.

Bedste venner siden femte

De tre gode venner Daniel Hawkins, Jacob Ivascu og Drake Ruiz på 16 år, havde været bedste venner siden femte klasse.

Den 19. januar 2020 havde de tre venner planlagt, at de skulle lave lidt sjov, og de gik derfor rundt og ringede på folks døre, hvorefter de løb væk og gemte sig.

På et tidspunkt ankom de til et hus med LED-lys, og de var overbeviste om, at beboerne kunne klare en lille spøg, da de sikkert havde børn.

Desværre så tog de fejl.

Tog overhånd

Det amerikanske medie People Magazine skriver, at drengene ringede på døren og derefter løb de ud i en kammerats Toyota Prius, hvor de kørte væk.

Kort efter var en bil dog i hælene på dem, og det viste sig at være en 42-årig mand, der boede i det hus, hvor de ringede på.

Den 42-årige mand jagtede de unge mænd, og det resulterede i, at han kørte sin bil ind i toyotaen, hvilket fik de unge drenge til at køre direkte ind i et træ. De tre bedste venner mistede livet.

Den 42-årige mand blev efterfølgende anholdt og sigtet for tredobbelt drab, men han nægtede sig skyldig.

Drengenes familie har flere gange fortalt historien siden ulykken, og i samme anledning har de oprettet hjemmesiden Rememberthe3.com for at mindes de tre unge drenge.