Elon Musks far har fået barn med sin steddatter

Nicolai Busekist

122 uger siden

|

15/07/2022
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Errol Musk, der er far til rigmanden Elon Musk, har fået et barn med den kvinde, han har været stedfar for, siden hun var kun 4 år.

Dagens topnyheder

Errol Musk, der er far til Elon Musk, der ad flere omgange har været verdens rigeste mand, har overfor det britiske medie The Sun bekræftet, at han har fået et barn med sin steddatter Jana Bezuidenhout.

Det er dog ikke deres først barn, for tilbage i 2017 fik Errol Musk og Jana Bezuidenhout nemlig deres første barn sammen.

Det er der naturligvis mange, der finder en smule besynderligt, da han har kendt hende siden hun var kun 4 år gammel. Dengang fandt han nemlig sammen med hendes mor, Heide Musk. De endte dog med at gå fra hinanden, fordi Errol og Jana fik en søn.

Og nu har han afsløret, at de er blevet forældre til endnu et barn. Det skete dog tilbage i 2019, hvilket de har holdt hemmeligt frem til nu. Denne gang er der tale om en pige.

Til The Sun forklarede han, at det ikke var planlagt, at de skulle have endnu et barn, men at han og Jana boede sammen på daværende tidspunkt.

"Jeg har ikke tjekket hendes DNA. Men hun ligner mine andre døtre. Hun ligner Rushi (deres søn, red.), og hun opfører sig som ham. Så det er ret tydeligt," lød det fra ham, da han udtalte sig til det britiske medie.

I dag bor Errol Musk og Jana Bezuidenhout dog ikke længere sammen, hvilket han har begrundet med, at deres aldersforskel på hele 41 år ganske enkelt er for stor.

Den i dag 76-årige Errol Musk fandt sammen med Maye Haldeman, da han var yngre. Hende blev han gift med i 1970, og sammen fik de tre børn: Elon, Kimbal og Tosca.

De gik fra hinanden i 1979, og i 1992 blev Errol Musk gift med Heide Bezuidenhout, der havde tre børn, hvoraf Jana Bezuidenhout var et af dem.