Forestil dig at finde din mor livløs, fanget i sin egen seng.
Det makabre scenarie blev virkelighed for 19-årige Elizabeth, da hun opdagede sin mor, Helen Davey, død i familiens hjem i Seaham, England.
Helen var blevet kvalt, da hun lænede sig ind over opbevaringsrummet under sengen, og madrassen pludselig faldt ned over hende. En defekt gascylinder i den såkaldte ottoman-seng var skyld i den tragiske ulykke.
Retsmediciner Jeremy Chipperfield har nu slået alarm:
"Der er risiko for flere dødsfald, hvis der ikke gøres noget," lyder hans advarsel til myndighederne ifølge det britiske medie Mirror.
Det var en seng som denne, der endte med at tage livet af moren.
Foto: Privat
Hun drev en skønhedssalon fra hjemmet og var kendt som en dedikeret mor, foruden sin datter Elizabeth på 19 år, efterlader hun også sin 11-årig søn, George.
I et rørende Facebook-opslag skrev Elizabeth:
"Jeg kan ikke fatte, at det er virkeligt, og at du ikke bare kommer gående ind ad døren. Du var min og Georges bedste ven fra dag ét."