Ejerne forlod hunden 'Fresco': De troede han var homoseksuel

Nicolai Busekist

144 uger siden

|

20/03/2022
Udland
Foto: Skærmbillede
Foto: Skærmbillede
Et kæresetpar er kommet i modvind, fordi de har efterladt deres hund, efter han humpede en anden hanhund.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Et kærestepar er kommet i modvind, fordi de har efterladt deres hund af en både absurd og hjerteskærende grund. De troede nemlig, at deres hund var homoseksuel. Det skriver Daily Star.

Den stakkels hund blev afleveret på et dyreinternat i North Carolina i USA. Det besluttede parret at gøre, fordi de så hunden humpe en anden hanhund.

Til trods for, at det er helt almindelig adfærd hos hunde, er det ofte ikke en seksuel handling. Det kan blot være for at vise dominans eller som et resultat af overspænding. Ejerne troede dog, at det betød, at hunden var homoseksuel.

Stanly County Animal Shelter har delt femårige Fezcos historie på Facebook, hvor de også har søgt efter frivillige, der vil have ham boende, indtil de finder et nyt hjem til ham.

Foto: Skærmbillede

Hunden, hvis race er ukendt, bliver beskrevet som en 'god dreng', der er venlig mod både mennesker og dyr. Internatet har også meddelt, at han vejer omtrent 23 kg.

Siden deres opslag er blevet delt på Facebook, har de fået et utal af ansøgninger fra familier, der ønsker at give Fezco et nyt hjem, lyder det fra WCCB TV.

Opslaget har dog også modtaget en lang række kommentarer, hvori de tidligere ejere er blevet udskammet for deres opførsel. 

Foto: Skærmbillede

En person har blandt andet beskrevet parret som værende 'syge personer', og har opfordret til, at der blev gjort mere for at uddanne og holde kæledyrsejere ansvarlige.

"Fortæl mig venligst, at ejerne aldrig må have kæledyr igen," skriver en person.

"Den stakkels hund må være så forvirret over, hvorfor han blev smidt ud. Disse mennesker er så dumme. Håber de aldrig får et andet kæledyr," skriver en anden.

Der er også en person, der skriver, at det at hunden humper en anden hun, er helt almindeligt, og at der ikke nødvendigvis er tale om en seksuel handling.