Efterretningstjeneste: Putins allierede soldater er et problem for ham

Mathias Nielsen

135 uger siden

|

19/05/2022
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Hjælpen kan have den modsatte effekt, lyder det.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Putin er ikke den mand i verden med flest allierede. Det var han ikke før invasionen af Ukraine, og han er det derfor slet ikke nu.

Ordsproget lyder hellere få tætte venner end mange falske, og det koncept må alt andet lige være noget for den russiske præsident. Putin har nemlig meget loyale støtter, når han så endelig har nogle.

Det gælder for eksempel Alexandr Lukasjenko i Belarus og Ramzan Kadyrov i Tjetjenien.

Sidstnævnte har også stillet soldater til rådighed i forbindelse med Ruslands invasion af Ukraine. Men selvom det gerne skulle være en hjælpende hånd, så er det ikke nødvendigvis tilfældet.

Det mener den britiske efterretningstjeneste i hvert fald at have fundet frem til i sin daglige opdatering om krigen i Ukraine.

Her lyder vurderingen, at Tjetjeniens soldater først og fremmest ikke er professionelle, og derudover er tro mod den tjetjenske leder Ramzan Kadyrov og ikke den russiske præsident Vladimir Putin. Det vurderer efterretningstjenesten ikke er godt.

‘Det bidrager sandsynligvis til en uorganiseret kommandovej, hvilket fortsætter med at skabe problemer for Ruslands militæroperation’, lyder det ifølge TV 2.

Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier, fortæller også, at tjetjenerne nok ikke helt er de bedste tropper, som russerne kunne ønske sig.

‘Det er en udfordring for det russiske forsvar, at tjetjenerne fylder så meget, og de figurerer som selvstændige kamptropper. Det vidner om, at russerne er i dårlig stand. Og så er tjetjenerne dårligt trænede, uuddannede og udisciplinerede’, siger seniorforskeren.

Selvom det altså ser ud til, at de tjetjenske soldater skader mere end de gavner, så kommer de nok ikke til at udgå fra de militære operationer. Rusland har nemlig lidt større tab end forventet.