Efter nye restriktioner: Jysk lukker 1.000 butikker

Julie Møller

209 uger siden

|

15/12/2020
Udland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Det rammer hårdt, når de nye restriktioner træder i kraft.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

For at komme coronavirussen til livs, har Tyskland valgt at lukke ned. Fra onsdag den 16. december og frem til 10. januar vil landet lukke en række butikker og skoler ned, og disse nye restriktioner kommer til at rammer Jysk. Det skriver B.T. 

Jysk har omkring 1.000 butikker i Tyskland, så det kommer til at ramme hårdt.

Foto: Shutterstock.com

“Beslutningen betyder, at vi i Tyskland fra onsdag og de kommende uger kun kan sælge online. Tysklands størrelse gør det naturligvis frustrerende. Men der er jo ikke noget at gøre, når det tiltag tages i brug i kampen mod covid-19 og smittebølgen. Så retter vi selvfølgelig ind,” siger Rune Jungberg Pedersen, der er kommunikationsdirektør i Jysk.

Tiltag har ikke virket

De nuværende tiltag mod coronasmitte i Tyskland har ikke virket tilstrækkeligt, skriver Finans, og derfor er det nødvendigt med yderligere restriktioner og tiltag.

Udover de lukkede butikker og skoler bliver det også forbudt at drikke alkohol i offentligheden, og flere delstater planlægger udgangsforbud. I Sachsen planlægger man et udgangsforbud mellem klokken 22 og 06, og i delstaten Badem-Württemberg er der også tale om at indføre natlige udgangsforbud og begrænsninger på udgang.