TV 2-vært melder ud: Holder jul helt alene på grund af corona

Julie Møller

209 uger siden

|

15/12/2020
Nyheder
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Der kommer til at være rigeligt med and, for hun har valgt at holde jul helt alene.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

“Jeg har allerede bestilt en and, og der kommer til at være rigeligt.”

Sådan skriver Gertrud Højlund, der er vært på TV 2 News i sit seneste opslag på Instagram. 

“I år skal jeg prøve noget nyt: solo-jul! Jeg har stort set ikke set min mor i år, og jeg savner hende og min familie i det hele taget. Virkelig meget,” starter ud og uddyber, hvorfor hun har valgt at holde jul alene.

“Det er urealistisk at tage på julevisit med overnatninger og holde afstand og følge diverse anbefalinger. Incidensen i min kommune er 731 - hos min mor er den 106. Jeg har ikke mulighed for at isolere mig i fire dage op til jul og lade mig teste,” skriver hun.

Hun understreger, at hun ikke peger fingre af andre, der træffer anderledes valg.

Foto: Instagram @gertrudhoejlund_tv2

“Ovenstående er ikke en kommentar til, hvad andre vælger at gøre, for mange faktorer kan påvirke beslutningen, og jeg tror, de fleste gør det, så godt de kan,” slår hun fast, inden hun forsikrer, at hun ikke kommer til at sulte juleaften. 

 “Jeg har allerede bestilt en and, og der kommer til at være rigeligt.”

Bor i København

Gertrud Højlund bor i København, og her er smittekurven i den seneste tid steget markant. Faktisk er København er nu den kommune, som har flest smittetilfælde i forhold til indbyggertal. Tal fra Statens Serum Institut viser, at der hen over de seneste syv dage er registeret 4.939 smittetilfælde i København og at smitten stiger blandet alle aldersgrupper i hovedstaden. 

I en pressemeddelelse udsendt tirsdag opfordrer Københavns overborgmester, Lars Weiss (S), kraftigt til, at alle københavnere begrænser deres sociale liv de kommende uger, så smittekurven kan blive brudt. 

“Selvom vi alle trænger til at slippe for Corona, så er vi ikke ved slutningen endnu. Desværre. Tværtimod står vi lige nu over for en skræmmende stigning i smitten, som kræver en ekstra indsats fra os allesammen for at stoppe smittespredningen”, siger Københavns overborgmester.