Dyrlæge får indleveret forkommen kat: Da han tjekker tatoveringen i øret, tror han ikke sine egne øjne

Ninna Andreasen

422 uger siden

|

20/11/2016
Nogle mennesker fandt en medtaget kat, som de tog vare på i fire uger. De ønskede at få den tjekket hos dyrlægen, så de var sikre på, at den ikke fejlede noget. Men da dyrlægen kiggede på dens øremærkning, var han mundlam.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Fredag aften fik Lena Devik fra Fetsund i Norge et opkald, hun under ingen omstændigheder havde forventet.

For 13 år siden forsvandt familiens elskede kat, Fluffy, sporløst. Den tigerstribede mis havde vendt ryggen til hjemmet og var pist forsvundet. Familien frygtede naturligvis, at katten var død, men kunne ikke stille så meget op.

Men Fluffy har været noget mere om sig, end man skulle tro, skriver norsk TV2

Nu er katten nemlig dukket op 350 kilometer hjemmefra.

For tre-fire uger siden blev Fluffy fundet medtaget og forkommen af et par. De tog sig af dyret og besluttede sig for at få det tjekket ved dyrlægen.

I dag er det mere almindeligt, at dyr får en chip, men Fluffy har en øremærkning i form af tatoverede tal, som referer til et nummer i et ejerregister, hvor man kan finde dyrets ejer.

Da dyrlægen slog nummeret op, blev han dybt forundret. Den 16 år gamle kat var 350 kilometer hjemmefra.

- Vi syntes, det var lidt utroligt, så vi tjekkede det flere gange, selvom tallene i øret var ganske tydelige, fortæller dyrlæge Arnfrid Robstad.

Fredag ringede dyrlægen til kattens ejer, Lena Devik.

- Det er helt utroligt! Dyrbeskyttelsen i Kristiansand ringede til mig i aftes og undrede sig over, om jeg havde mistet en kat. Jeg blev vældig overrasket og forklarede, at jo engang for meget, meget længe siden, siger hun.

I dag bliver familien så genforenet med katten. Fluffy bliver hentet af familien transporteret de 350 kilometer hjem til Fetsund. Børnene, som sørgede for katten i sin tid, er siden blevet voksne. 

Familien har ikke haft kat, efter Fluffy forsvandt. Derfor har de købt lidt ind til ham, så han kan få det hyggeligt, når han vender hjem.