Dyremishandlere holdt Boxy nede, mens de pillede hendes øjne ud med hænderne

Sol Stoffregen

431 uger siden

|

14/09/2016
Udland
Hunden på billedet har intet med historien at gøre. Foto: Shutterstock.
Hunden på billedet har intet med historien at gøre. Foto: Shutterstock.
En gruppe personer omringede den lille hund og udsatte den for uhyrligheder. Advarsel: stærke billeder.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En dyreaktivist kunne knap tro sine øjne, da hun opdagede en lille omstrejfende hund på gaden i Mexico. 

Hundens øjne hang ud af øjenhulerne, beretter dyreaktivisten Connie Sosa. 

En flok ukendte gerningsmænd havde angrebet hunden, som fik navnet Boxy, og fjernet dens øjne med de bare hænder. Det skriver den britiske avis Metro

​Connie Sosa håbede, at hun kunne redde Boxys syn ved at bringe den til et nærtliggende dyrehospital, men dyrlægerne kunne ikke gøre noget ved de voldsomme øjenskader.

Dyrlægerne kunne ikke hjælpe Boxy. Foto: CEN.

Derfor valgte dyrlægerne at aflive Boxy. 

Efterfølgende har Connie Sosa delt billeder af Boxys sidste timer for at skabe opmærksomhed omkring det brutale og meningsløse overfald. Hun har meldt sagen til politiet, som er ved at undersøge sagen. 

Boxy endte sine dage i den mexikanske by Merida i staten Yucatan, hvor flere herreløse hunde lider en grum skæbne. Næsten dagligt bliver der rapporteret tilfælde med grov hundemishandling. For kort tid siden døde en hund, efter den var blevet dækket af klæbrig lim i samme område.

Boxy er langt fra den eneste hund, der må lade livet på grund af dyremishandling i Mexico. Foto: CEN.