Dronningen er ved at åbne sin første pub

Mathias Madsen

134 uger siden

|

30/05/2022
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det er de færreste mennesker, der kan bryste sig med både at være statsoverhoved og pubejer.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Pubs er en stor og vigtig del af kulturen og historien i Storbritannien, ligesom deres dronning, Elizabeth II, naturligvis også er det. 

Derfor må det på en underlig måde også siges at være passende at slå de to ting sammen, og det er lige, hvad dronningen har tænkt sig at gøre.

Ifølge det britiske medie Ladbible ser det nemlig ud til, at hun inden længe bliver den stolte ejer af sin aller første pub. 

Det bliver dog ikke dronningen selv, der skal stå bag disken og skænke fadøl.

Dronning af Storbritannien, Elizabeth II / Foto: Shutterstock

Det er nemlig ejendomsvirksomheden 'Sandringham estate', som er privatejet af Elizabeth II, som lige i øjeblikket søger en barchef til en beværtning i landsbyen West Newton, som kun befinder sig få kilometer fra dronningens gods i Sandringham. 

Virksomheden - og dermed Elizabeth II - ejer allerede bygningen, som de altså ønsker at leje ud til en person, som vil åbne en pub i bygningen, og det er derfor planen, at det skal være en første pub nogensinde, som er ejet af Elizabeth II. 

Det er dog ikke hvem som helst, der kan få lov til at drive en pub, som ejes af Storbritanniens dronning. 

Af lejeren kræves det således blandt andet, at vedkommende har stor erfaring fra branchen, at vedkommende har en forretningsplan, og at vedkommende har en plan, som viser, hvordan vedkommende vil sætte gang i "samfundsengagementet" i landsbyen. 

Hvis man er så heldig at blive valgt som den ansvarlige for pubben, får man til gengæld en "sjælden mulighed [...] til at udvikle et nyt 'forsamlingshus' med restaurant og værelser" i et hus "fyldt med karakter."

Udlejningsvirksomheden har desuden forklaret, at bygningen ligger i West Newton, som er "en dejlig landsby placeret i det nordvestlige Norfolk [...] omkring seks mil fra King's Lynn, 12 mil fra Burnham Market og Holkham lidt længere mod nord med det kendte Sandringham Country Park ved dørtrinnet."

Det er desuden beskrevet, at dronningens kommende bar har "fantastisk panorama udsigt" og er 405 kvadratmeter. 

Bygningen blev oprindelig købt af dronningens oldefar, Kong Edward VII, i 1884. Dengang husede bygningen 'Sandringham Club', som har brugt bygningen helt indtil 2020, hvor coronakrisen tog livet af klubben. 

Planerne om at lave bygningen om til en pub er et led i den royale families plan om at modernisere Sandringham-området og øge godsets kommercielle potentiale.