Dreng flygtede fra Ukraine med kun et telefonnummer: Nu er han blevet genforenet med sin mor

Mathias Busekist

144 uger siden

|

17/03/2022
Udland
Foto: Facebook/Polícia Slovenskej republiky
Foto: Facebook/Polícia Slovenskej republiky
Drengen, der flygtede fra Ukraine med blot et telefonnummer skrevet på hånden, er blevet genforenet med sin mor.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hassan Pisecká skabte overskrifter tidligere efter at have rejst 1.200 kilometer til Slovakiets hovedstad Bratislava med kun en plastikpose, et pas og et nedskrevet nummer.

Drengens mor, Júlia Pisecká, var nødt til at forblive i Ukraine for at blive med sin egen mor, som ikke var i stand til at flygte.

Foto: Facebook/Polícia Slovenskej republiky

Da Hassan nåede grænsen, blev myndighederne blæst bagover af hans "smil, frygtløshed og beslutsomhed".

Ved hjælp af nummeret og en seddel, som han havde bundet om livet, lykkedes det dem at kontakte hans familie i Slovakiet, og han er nu blevet genforenet med sine fire søskende.

I et interview med Good Morning Britain sagde Hassan, at han ikke tænker på fremtiden og er glad for at være i sikkerhed.

Hans søster, der oversatte for ham, sagde, at det vigtigste for ham er at være sammen med familien.

Foto: Facebook/Polícia Slovenskej republiky

"Han kan lide at bo i byen, fordi den er sikker. Han ved ikke, hvordan fremtiden ser ud, fordi han ikke kender til situationen i Ukraine. Han tænker ikke på fremtiden, han vil bare gerne være sammen med os."

Om den mest skræmmende del af rejsen forklarede hans søster, at Hassan fandt togrejsen skræmmende og tilføjede, at "toget var meget, meget fyldt", og at der var 300 mennesker i én vogn.

"Han kunne ikke forstå, hvad børnene og folk talte om, fordi han ikke kunne sproget, de talte. Det fandt han meget skræmmende."

Foto: Facebook/Polícia Slovenskej republiky

Børnene var glade for at blive genforenet med deres bror, men de var bekymrede for deres mor.

"Alle, der havde været sammen med hende hele hendes liv, forlod hende i samme øjeblik."

Júlia, som er enke, er nu tilbage sammen med sin familie.

Også hun fortæller, at togturen var hård.

"Togturen var meget vanskelig. Hundredvis af mennesker var stuvet sammen i en enkelt vogn. Men vi var nødt til at flygte, så vores familie kunne blive samlet igen," siger hun ifølge The Sun, hvorefter hun tilføjer:

"Jeg vil gerne takke alle fra mit hjerte. Vi starter fra bunden. Vi har mistet alt, hvad vi havde, men vi er sunde og raske."