Den lille, 2-årige Braxton Danker blev fundet med skader over hele kroppen, herunder brækkede knogler og åbne sår, hvilket førte til, at barnets mor, Judi Danker, samt hendes kæreste, Khristian Martzall, blev tiltalt for mord.
Men under Dankers vidneudsagn blev man mødt af et chokerende syn: Dommeren sad med sin telefon fremme under hele hendes sekvensen.
Det skriver Unilad.
Og nu er nogle af de sms-beskeder som dommer Soderstrom sendte den dag i retten, blevet afsløret af højesteretsdommer John Kane IV.
Faktisk er det kommet frem, at dommeren, mens hun skulle overvære, at retfærdigheden skete til fulde for 2-årige Braxton, har sendt intet mindre end 500 sms-beskeder.
Og blandt de sms-beskeder, hun har sendt, finder man flere modbydelige af slagsen, herunder da barnets mor, Judith Danker, vidnede mod Martzall:
"Må jeg ikke nok skrige: 'Løgner, løgner'?".
Derudover har hun også skrevet:
"Staten kunne bare ikke acceptere, at en mor kunne dræbe sit barn."
Blandt Soderstroms utallige beskeder satte hun også spørgsmålstegn ved, hvorvidt et jurymedlem bar paryk, samt om et vidne rent faktisk havde tænder.
Hun beundrede angiveligt også en politibetjent, som vidnede, som hun skrev, var "smuk".
I sidste ende blev Martzall dømt for uagtsomt manddrab ved retssagen og efterfølgende idømt fire års fængsel.
I sidste ende blev Danker idømt 25 års fængsel for at have muliggjort børnemishandling.
Heldigvis har det adfærdsmønster, som Soderstrom udviste i retten, fået konsekvenser.
Soderstrom gik med til en midlertidig suspension fra sin stilling og hendes advokat, Tracy Schumacher, har siden udtalt til The Oklahoman, at hun "tager disse beskyldninger meget alvorligt".
Hun vil tage sagen videre, så snart rapporten fra Council on Judicial Complaints er udarbejdet.