Advarsel: Artiklen indeholder et billede, som kan virke voldsomt.
Siden december 2019, hvor coronavirus brød frem i Kina, har de fleste fået et andet syn på vira og epidemier, og det løber nok de fleste koldt ned ad ryggen, når de hører, at en ny virus spreder sig.
Det er derfor dårlige nyheder, at en virus kaldet abekopper lige nu spreder sig i Storbritannien.
Det skriver Ladbible.
Det første smittetilfælde blev registreret af den britiske sundhedsstyrelse (UKHSA) d. 7. maj, og siden er to smittetilfælde registreret d. 14. maj, og nu er yderligere fire registreret.
I alt kender UKHSA til mindst syv bekræftede smittetilfælde.
Den første var hos en person, som netop var ankommet til Storbritannien fra det vestafrikanske land Nigeria.
Landet har ifølge Statens Serum Institut (SSI) tidligere haft alvorlige udbrud af sygdommen, som stammer fra aber og i værste fald kan koste livet.
De fire nyeste tilfælde har ikke kendte forbindelser med hverken de tre første tilfælde eller Nigeria, men sammenhængen er ved at blive undersøgt.
Alle syv tilfælde har dog det tilfældes, at de bor i eller omkring London, og at de er enten homoseksuelle, biseksuelle eller har seksuel omgang med andre mænd.
Folk i det miljø advares derfor om at være opmærksomme på symptomer.
Abekopper på afrikanske børn / Foto: CDC
Susan Hopkins, som er ledende sundhedsekspert hos UKHSA, har udtalt: "Dette er sjældent og usædvanligt. UKHSA undersøger kilden til disse infektioner, fordi beviser tyder på, at der måske er overførsler af abekopper-virusset i miljøet, [og at] det bliver spredt ved tæt kontakt."
"Vi opfordrer især mænd, som er bøsse eller biseksuel, om at være opmærksom på enhver usædvanlig form for udslæt eller læsioner og til at kontakte sundhedsmyndighederne med det samme. Vi kontakter enhver potentiel nærkontakt for at give sundhedsfaglige informationer og råd," har hun desuden uddybet.
De syv smittetilfælde er heldigvis med den vestafrikanske udgave, som er langt mildere end den centralafrikanske, men der er enkelte som har haft brug for behandling, og de bliver behandlet på et specialafsnit på Royal Free Hosptial, Royal Victoria Infirmary eller på Guys’ and St Thomas’ hospital.
De britiske myndigheder er netop nu i gang med at undersøge, om der er flere uopdagede smittetilfælde, men abekopper spredes heldigvis kun mellem mennesker ved tæt kontakt.