Dansk mor og søn omkommet i tragisk flystyrt

Nils Würtzenfeld

333 uger siden

|

31/07/2018
Udland
Foto: Google Maps
Foto: Google Maps
To danskere - en mor og hendes voksne søn - er fredag omkommet i et flystyrt i Schweiz.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Lørdag kunne schweizisk myndigheder oplyse, at fire personer var blevet dræbt i en flyulykke i Alperne.

Nu bekræftes det, at to danskere - en 59-årig kvinde og hendes 20-årige søn - er blandt de dræbte. Det oplyser schweizisk politi til Ekstra Bladet.

Ulykken fandt sted fredag, da mor og søn var ude og flyve i et lille propelfly sammen med flyets 54-årig pilot fra Schweiz og hans 21-årige søn.

Flyet - der var af typen GVM Sion - var lettet fra Siron i det sydlige Schweiz, og da ulykken blev indrapporteret, sendte de schweiziske myndigheder straks et redningshold afsted. På ulykkestedet fandt man dog alle tre passagerer samt piloten dræbt.

Lørdag kunne Ritzau blot oplyse, at et propelfly med fire ombord var fløjet ind i en gletsjer i de schweiziske alper, men nu bekræftes det altså, at mor og søn er danskere med bopæl i Danmark. 

Inden ulykken befandt flyet sig i 3300 meters højde i et område i kantonen Valais, hvor bjerget Dunantspitze ligger.

Politiet i Schweiz er nu i gang med at undersøger de nærmere omstændigheder bag ulykken.