To dage efter prins Philips død: Nu er Harry alene tilbage i England

Julie Møller

193 uger siden

|

12/04/2021
Udland
Foto: Shutterstock.
Foto: Shutterstock.
Søndag ankom Harry alene til England.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

"Det er med dyb sorg, at hendes majestæt Dronningen meddeler, at hendes elskede mand, hans kongelige højhed, prins Philip, hertug af Edinburgh, er død," skrev Buckingham Palace på sin hjemmeside i fredags den 9. april.

99-årige prins Philip sov 'fredfyldt' ind på Windsor Castle, og det er også i St. George's Kapel ved Windsor Castle, at prinsen skal bisættes. 

To dage efter prins Philips død er prins Harry tilbage i England.

Det skriver mediet People.

36-årige Harry ankom søndag fra Californien, hvor han bor sammen med sin kone Meghan Markle og deres søn Archie, der fylder 2 år den 6. maj.

Det er første gang, Harry er i England i over et år. Det er også første gang, at han vil se medlemmer af den kongelige familie, siden det meget omtalte interview med Oprah Winfrey, der blev sendt sidste måned.

Ifølge mediet var Harry tæt med sin bedstefar, der ville være fyldt 100 i juni. De blev ofte set smilende og grinende, når de var på udflugter sammen. Philip spillede også en afgørende rolle i prins William og Harrys liv efter deres mors, prinsesse Diana, død i 1997.

En privat ceremoni for familien

Prins Philip skal bisættes den 17. april. Det bliver en privat ceremoni for familien, oplyser Buckingham Palace. 

Det bliver ikke tilladt for offentligheden at deltage ved begravelsen, som man ellers tidligere har set, når royale personer er gået bort.

Begravelsesplanerne tager højde for landets COVID-retningslinjer og er "meget reduceret i skala uden offentlig adgang", siger en talsmand fra det britiske kongehus. 

Derfor deltager Meghan ikke

Meghan, der venter parrets anden pige, er ikke rejst med til England. Ifølge People har Meghans læge anbefalet hende at blive hjemme. 

Gæstelisten er begrænset til 30 personer på grund corona, og derfor forventes det, at Philips nærmeste familie, inklusiv hans børn og børnebørn, vil udgøre størstedelen af de tilstedeværende i St. George's Chapel.