Brudgom døde, da han afprøvede bryllupsgave: Du gætter aldrig, hvem den var fra

Mathias Madsen

82 uger siden

|

18/04/2023
Udland
Foto: Privat
Foto: Privat
To personer har mistet livet og yderligere fire - herunder en 18 måneder gammel baby - blev såret, efter en brudgom afprøvede sin livsfarlige bryllupsgave.

Dagens topnyheder

Kærlighed gør blind, og selvom det er noget af det smukkeste, der findes, så kan det også bringe det værste frem i folk. 

Det fik en 22-årig indisk mand tirsdag at føle, da en bryllupsgave kostede ham og hans bror livet. 

Det skriver VICE

D. 3. april var 22-årige nygifte Hemendra Merawi i gang med at åbne bryllupsgaver sammen med sin bror. 

Gaverne stammede fra Merawis bryllup, der var blevet afholdt et par dage forinden, og Merawi og hans brud havde blandt andet fået et musikanlæg af brudens 33-årige ekskæreste, Sarju Markam. 

Musikanlægget skulle denne dag afprøves, men det skulle vise sig, at Markam havde haft onde hensigter med gaven. 

Da Merawi satte anlægget i stikkontaktet eksploderede det nemlig, og både Merawi og hans bror mistede livet i eksplosionen, som desuden sårede fire andre; herunder en 18 måneder gammel baby. 

Bombe skabte stor ødelæggelse

Det har siden eksplosionen vist sig, at den skyldtes en hjemmelavet bombe lavet af annomiumnitrat, petrolium og krudt fra fyrværkeri, som ekskæresten havde placeret i musikanlægget for at få hævn over sin ekskæreste og hendes nye mand. 

Eksplosionen, der var så kraftig, at den fik loftet i lejligheden til at kollapse, gik dog ikke ud over Markams ekskæreste, men derimod kun hendes mand, hans bror og fire andre tilstedeværende. 

Merawi døde på stedet, og hans bror døde kort tid efter på hospitalet. De fire sårede er uden for livsfare.

Markam blev efter kort tid anholdt af politiet og sigtet for dobbeltdrabet, som kan resultere i en livstidsdom. 

Politiet har siden udtalt, at Markam tidligere har arbejdet i en mine, hvor han lærte at lave bomber.

Markam har erkendt dobbeltdrabet, men sagen mangler endnu at komme for retten.