Brud nyder romantisk stund med 'brudgom': Da hun kigger op, får hun et chok

Nicolai Busekist

65 uger siden

|

22/09/2023
Udland
Foto: TikTok
Foto: TikTok
En brud nyder en romantisk stund med sin brudgom, men da hun kigger op, ender hun med at få et chok.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Bayan Jablonski nød hvert et minut af sit bryllup, der blev afholdt den 5. september i år. Her blev hun gift med sin partner Dominik på Kualoa Ranch på Hawaii.

Da det var blevet tid til at holde taler, var det første en ven af parret, der indtog talerstolen. Dernæst var det Bayans søster, der tog over.

Mens de lyttede til talerne, stod de i 'hånd i hånd', men Bayan lagde ikke mærke til, at han på et tidspunkt flyttede sig væk. Det skyldes, at hun hele tiden havde blikket rettet mod scenen.

"Jeg var ikke klar over, at min mand blev trukket væk af sine niecer, og mine øjne var fokuseret på, hvem der var ved at stille op og gøre mig forlegen under deres taler," siger hun til Newsweek.

"Da min mand blev trukket væk af sine niecer, kommer min svoger, Tom. Bordet, jeg stod ved siden af i videoen, var der, hvor hans tildelte plads var. Jeg mærkede nogen ved siden af mig og troede, det var min mand."

Derefter tog hun fat om sin svogers talje, uden at sikre sig, at det faktisk var hendes mand. Der gik dog kun ganske få øjeblikke, før det gik op for hende, at det ikke var hendes mand, hun stod sammen med. Det opdagede hun, da Tom begyndte sige noget.

"Jeg indså, at det ikke var ham, da han begyndte at tale. Jeg ville ønske, jeg kunne huske, hvad han sagde. Men lyden af hans stemme fik mig til at indse, at det bestemt ikke var min mand, jeg holdt fast i, og jeg gik i panik og trak mig væk," fortæller hun.

Heldigvis for Bayan var der ingen af de andre gæster, der opdagede hendes fejl. Til gengæld blev det opdaget af hendes mand. Hun har selv indrømmet, at Dominik 'så det hele og ikke kunne lade være med at grine' af det.

Det sjove øjeblik blev fanget på kamera af bryllupsfotografen. Parret har derfor haft mulighed for at gense det sjove øjeblik, men også for at dele det på det sociale medie TikTok, hvor videoen er blevet set næsten seks millioner gange.

"POV: Du tror, du er romantisk og krammer din nye mand under talerne, når det i virkeligheden er forloveren (hans bror), der står ved siden af dig," har hun skrevet som tekst over videoen.

I løbet af kort tid endte videoen med at gå viralt, og har fået mere end 616.000 likes og 500 kommentarer.

Efter at være gået viralt, har kommentarerne 'på de sociale medier for det mest været positive', lyder det fra bruden. Mange har endda rost Tom for at være hensynsfuld over for sin nye svigerinde.

"Det var en sund oplevelse. Jeg sætter pris på Tom for at holde sig ved min side og tilbyde den støtte, som han troede, jeg havde brug for. Det var en super følelsesladet dag. Jeg bruger denne oplevelse til at prøve at være hans 'wingman' her, fordi han fortjener det," siger Bayan.