Brud giver brudebuketten videre til brudepige: Hvad der sker derefter, har delt vandene

Nicolai Busekist

77 uger siden

|

11/10/2023
Udland
Foto: TikTok
Foto: TikTok
Kort efter en brud giver sin brudebuket til en af brudepigerne, sker der noget, som har delt vandene.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Langt de fleste kvinder drømmer i flere år om deres bryllup. De drømmer om, at det skal være en dag, hvor alt er perfekt. De drømmer ofte også om, at dagen kun skal handle om hende selv og hendes mand.

Men faktum er dog, at det ikke altid går sådan. Derimod kan der være indslag eller episoder i løbet af dagen og aftenen, som stjæler en del af dette fokus.

Netop dette er, hvad der sker i en video, som er gået viralt på det sociale medie TikTok. Her ser man nemlig, hvordan en mand beslutter sig for at fri til en af brudepigerne i forbindelse med et vennepars bryllup. Det skriver The Sun.

Det hele starter i det øjeblik, hvor bruden normalt skal kaste sin brudebuket ind i mængden af kvindelige gæster. Traditionen siger, at den, der griber buketten, er den næste, der bliver gift.

Men i stedet for at kaste buketten, som traditionen foreskriver, gik bruden målrettet hen til en særlig kvinde. Hendes brudepige og bedste veninde. Hun fik buketten stukket i favnen, hvilket selvfølgelig undrede gæsterne.

Brudepigen, der var iført en nydelig sort kjole, blev også selv forbløffet over, at hun pludselig stod med en buket hvide blomster i favnen.

Efter et kærligt kram mellem brud og brudepige, vender sidstnævnte sig om. Her bliver hun mødt af sin kæreste gennem ti år, der sidder på knæ med en ring, for at stille et af livets store spørgsmål.

Man ser også i videoen, at bruden kigger spændt på parret, og at hun tydeligvis bevidst om planerne. Det var hun dog ene om, for de øvrige gæster var nærmest i chok over, hvad der skete.

Heldigvis sagde hun ja, hvorefter hun og hendes forlovede krammede hinanden. Det hele blev endda fanget af bryllupsfotografen.

"Se en af vores bedste venner blive forlovet med sin kæreste gennem ti år," har Emma Humphries skrevet som tekst over sin video.

Videoen er endt med at gå viralt på det sociale medie TikTok, hvor den har fået mere end 880.000 visninger. Selvom den er gået viralt, er det ikke alle, der er enige i deres syn på frieriet.

"Jeg ved, at jeg er meget egoistisk, men jeg kunne bare ikke gøre det," har en person skrevet.

"Næh. Jeg ville være så rasende, men gør, hvad du vil," skrev en anden.

"Jeg ville blive ked af det, hvis jeg var den kvinde, der blev friet til ved min bedste vens bryllup. Jeg ville have mit eget specielle øjeblik," skrev en tredje.

Andre har dog rost Emma for at være en sand ven, da hun var villig til at dele sin store dag med sin veninde.

"Kun en sand ven ville glæde sig over at dele sin særlige dag på denne måde," skrev en person.

"Ja! Ægte venskab lige her! Jeg har set det så mange gange," kommenterede en anden.