Bombepanik får skoler til at lukke ned: "Bombe" viste sig at være noget helt andet

Mathias Busekist

56 uger siden

|

25/10/2023
Udland
Foto: Murfreesboro Police Department
Foto: Murfreesboro Police Department
Og ved første øjekast ser det da også meget mystisk ud.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Betjente blev akut kaldt til Murfreesboro i Tennessee, hvor et bombelignende objekt var med til at sprede stor rædsel i nærområdet.

Politiet blev ved ankomst mødt af synet af en bil, som så ud til at have en bombe spændt fast langs sidedøren, skriver B.T.

Derudover havde bilen, som blev fundet uden for en restaurant, flere ledninger forbundet til en sugekop på det indvendige dørhåndtag - og ledningerne var ikke et godt tegn.

Føderale, statslige samt lokale betjente mente alle, at der var tale om en reel trussel, hvorfor alle virksomheden i nærheden blev evakueret i næsten to timer.

Derudover blev skoler i området lukket ned som følge af truslen.

Først efter flere timer kom en tilsynsførende fra Murfreesboro Politi i kontakt med bilens ejer via telefonen.

Faktisk havde han stået sammen med de andre evakuerede på tværs af gaden hele tiden, helt uvidende om, at det var hans bil, som var centrum for en mulig bombetrussel.

Han kunne til sidst forklare, at det var en hjemmelavet kofanger, lavet af gaffatape og ledninger, som var spændt fast på siden af ​​hans køretøj, og derfor blev forvekslet med en bilbombe.

Kort tid efter blev afspærringen ophævet.

"Vi havde en massiv, massiv aktion på dette sted for at finde ud af, at det var en mand, der forsøgte at forhindre, at hans bil blev bulet," lød det fra Larry Flowers informationsmedarbejder for Murfreesboro Police and Fire Rescue.

Da der ikke var nogen hensigt om at forårsage skade, sagde politiet, at manden ikke vil blive sigtet.