Børn er søde, sjove og finurlige. Men nogle gange er de ikke nemme at have under kommando.
Det måtte Aly Brothers sande, da hun under en indkøbstur stod med to hysteriske børn, hvis opførsel kun blev værre og værre jo nærmere hun kom på kassen.
Den enlige mor greb efterfølgende til Facebook, hvor hendes historie nu er delt over 20.000 gange.
Foto: Privat
(Artiklen fortsætter under billedet)
"Dette er moderskabet. Ingen smarte filtre, ingen god belysning, ingen læbestift. Det er rodet hår, der er vådt af regnen, gårsdagens makeup, som jeg var træt til at vaske af, og tårer. Det er HÅRDT at være mor. Det er HÅRDT at være enlig mor. Disse tårer begyndte, da ekspedienten gav mig bonen og fortsatte hele turen hjem. Tårer, der blev givet videre til min ældste på bagsædet, fordi han ikke kan lide at se mor græde," skriver hun til billedet.
Hun fortæller videre, at hendes blonde, blåøjede børn med ansigter som engle ikke just havde opført sig synderlige engleagtige i supermarkedet. De var taget ud at handle om morgenen, fordi de var løbet tør for mælk.
"Min yngste græd det meste af tiden, vi var i forretningen. Han gad ikke sidde i indkøbsvognen, han ville ikke spændes fast. Han ville holde alle varerne i sit skød. Han blev sur. Han smed sin sko, han smed min pung, han kastede de tre varer, der ikke kunne være på hans skød. Og han græd. Og folk stirrede. Det var fint, jeg kunne godt håndtere det. Min treårige ville være superman og stå på vognen. Jeg sagde, at han skulle holde fast og stå lige. Det gjorde han ikke. Han faldt af, han lænede sig baglæns og væltede ting ned fra hylderne. Han lænede sig baglæns og ramte en fremmed. Så fik jeg ham til at komme ned, og han gik så langt foran mig og åbnede alle dørene til fryserne og nævnte alle de ting, han ville have. Jeg prøvede at håndtere det. Flere gange stoppede jeg og samlede mig selv og mine børn," skriver Aly Brothers.
De kom forbi nogle balloner, og børnene ville have dem. De aftalte, at børnene fik en stor én til deling. Det var børnene med på. I hvert fald indtil de nåede kassen.
"De skreg, de grad, de sloges. Jeg gav ballonen til en ekspedient, som skulle tage den tilbage, og de græd endnu højere. Min yngste trykkede på knapperne til kreditkortterminalen, mens min ældste tog slik. Folk i køen bag mig stirrede. Ekspedienten stirrede. Alle kiggede på mig med øjne, der sagde “Du har ikke kontrol over dine egne børn”. En ældre mand viskede “Hun er ret ung til at have to børn, og jeg tabte kontrollen. Ekspedienten gav mig bonen, og jeg græd. De kender mig ikke. De kender mig ikke som mor. De kender ikke mine børn. De ved ikke, at jeg var gift, før jeg fik en familie. De ved ikke, at jeg forlod det ægteskab på grund af mishandling vel vidende, at det er ligeså hårdt at være enlig mor," skriver hun og tilføjer:
"Det er hårdt, folkens. Blikkende, kommentarerne og fordømmelsen er hård. Nogle gange kan jeg kontrollere mine børn, andre gange kan jeg ikke. Nogle gange lytter de, og nogle gange gør de ikke. Nogle gange kan jeg håndtere det, og nogle gange bryder jeg sammen. Jeg ved, at disse dage går over, at tårerne stopper, at slåskampen hører op, og at mine babyer vil vokse op. Og det vil også være hårdt. Hvis du ser en forælder kæmpe, hvis du ser et barn få et hysterisk anfald, hvis du ser en mor på grådens rand… så sig noget venligt. Stir ikke med fordømmelse. Og til alle mødre, der har en dag som min… Jeg ser dig, jeg kender dig, jeg elsker dig. Du er stærk og gør det godt."
Læs hele opslaget nedenfor.
