Blev stoppet for mistanke om spirituskørsel: Blev anholdt for noget HELT andet

Mathias Madsen

149 uger siden

|

10/02/2022
Udland
Foto: Facebook
Foto: Facebook
Forleden gjorde politiet i den amerikanske stat Californien en bizar opdagelse i en ung mands bil, da de var ved at anholde ham.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Tirsdag d. 8. februar fik politiet i Anderson i den nordlige del af den amerikanske stat Californien en anmeldelse om, at en mand kørte rundt, mens han muligvis var beruset. 

Sagen udviklede sig dog på flere måder til noget helt andet end en sag om spirituskørsel. Det har Anderson Police Department skrevet i et opslag på Facebook, som blev delt i går, d. 9. februar.

"Betjente svarede [og rykkede ud] til området og lokaliserede det beskrevne køretøj, som holdt parkeret ved 'Power Market' på Briggs Street," står der således i opslaget, som har fået stor opmærksomhed med næsten 700 delinger på kun én dag. 

Foto: Facebook

Ifølge politiet var føreren af bilen 29-årige Tyler Watson fra byen Redding i Californien, og betjentene fandt hurtigt ud af, at han havde mere at bekymre sig om end en mulig spritdom. 

Det nævnes ikke i opslaget, om Watson rent faktisk var spirituspåvirket, men til gengæld opdagede betjentene, at han var eftersøgt. 

"Watson havde en aktiv efterlysning fra Lassen County på sig for at bryde sin prøveløsladelse," har politiet således forklaret i opslaget, og den unge mand blev derfor anholdt. 

På vej hen til politibilen kom han dog med en oplysning, som betjentene i første omgang ikke troede på. Watson fortalte nemlig, at "han havde en levende alligator i bunden af hans bil," som han ikke kunne efterlade.

Betjentene gik mistroiske hen til bilen og undersøgte sagen og opdagede, at "der rent faktisk var en levende alligator" i bilen. 

Foto: Facebook

Dyreværnet og en repræsentant fra Californiens Afdeling for Fisk og Vildtliv blev derfor tilkaldt, og de hjalp betjentene med at uskadeliggøre alligatoren og fjerne den fra bilen. 

Ifølgte Watson holdte han bare aligatoren for en ven, som var blevet anholdt for en uge siden, indtil vedkommende blev løsladt igen. 

Sagen endte med, at Watson udover en sigtelse for at bryde sin prøveløsladelse også fik en sigtelse for at være i ulovlig besiddelse af en alligator, og han blev varetægtsfængslet i Shasta County fængsel. 

Foto: Facebook

Alligatoren blev taget med af dyreværnet.