Blev nægtet deltagelse i bryllup på grund af hendes kjole

Mathias Madsen

150 uger siden

|

27/12/2021
Udland
Foto: TikTok / @alenayildiz
Foto: TikTok / @alenayildiz
En ung tyrkisk fotomodel ved navn Alena har delt sine frustrationer på TikTok over, at hendes veninde nægtede hende deltagelse til hendes bryllup, fordi Alena angiveligt var for smuk.

Dagens topnyheder

Den tyrkiske fotomodel, Alena, har delt en video på det sociale medie TikTok (@alenayildiz), hvor hun deler sine frustrationer over, at hendes veninde har nægtet hende adgang til hendes bryllup, selvom hun var blevet inviteret til at starte med. Det skriver Ladbible

Alena forklarede, at hendes veninde havde trukket invitationen til brylluppet tilbage kort tid inden afholdelsen, fordi hun mente, at Alena var alt for smuk i den kjole, som veninden selv havde valgt til hende.

Artiklen fortsætter under billedet.

Foto: TikTok / @alenayildiz

"Min tætte ven trak invitationen til hendes bryllup tilbage, fordi hun syntes, at jeg så for godt ud i den kjole, som HUN havde valgt for mig," skrev Alena således i starten af videoen.

Foto: TikTok / @alenayildiz

Meningerne omkring situationen var meget blandede, men de fleste af modellens følgere bakkede hende op. En skrev for eksempel: "Det var HENDE som valgte kjolen, så hun kunne bare have bedt dig om at skifte kjole [...]". 

En anden skrev: "Som din ven burde hun ønske, at du ser smuk ud. Hvis hun var selvsikker, ville hun ikke føle sig intimideret til hendes eget bryllup. Så trist."

En tredje undrede sig over venindens opførelse og spurgte humoristisk: "Hvorfor valgte hun ikke bare en anden kjole så? Eller en skraldpose måske?"

Enkelte gav dog udtryk for, at de godt kunne forstå veninden, og en skrev for eksempel: "Ja du ser godt ud i den.... men ærlig talt, så forstår jeg godt din ven... Jeg ville respektere det og vælge en anden kjole... Det er hendes dag og [det er] ondt at overstråle hende."

Hvortil Alena svarede: "Jeg forstår hvad du mener, men hun trak invitationen tilbage lige inden brylluppet, så der var slet ikke tid til at skaffe en ny. Jeg blev bare hjemme..."

Foto: TikTok / @alenayildiz

Den tyrkiske model snød dog ikke sine TikTok-følgere for at se hende i kjolen, da hun sluttede videoen af med billeder af hende i kjolen, hvor hun skrev: "Tog stadig nogle lækre billeder i den."

Synes du, at gæsterne kan nægtes adgang til et bryllup, hvis de er for smukke og dermed 'overstråler' bruden eller gommen?